Hvem bærer tasken?
Om forløbet
Bliver du den næste topdesigner, der laver en cool rygsæk, som alle vil købe? Skal den have mange rum, værefyldt med pailletter, være mega street eller mere sporty?
I dette forløb skal du designe din helt egen taske, og du får mulighed for at tænke alle de udtryk og former ind, som du ønsker. Du skal arbejde kreativt og udvikle nye former og funktioner til en dagligdags ting som en taske. Du skal arbejde med materialer, design og lave en 3D-skitse af den taske, du designer. 3D-modellen kommer aldrig til at fungere som en rigtig taske. Men du skal forestille dig, at du laver en skitse til et helt unikt design, som du skal forsøge at få en producent (din lærer) til at sætte i produktion, så den bliver kendt i hele verden!
Du skal tænke innovativt, hvilket vil sige, at du skal fokusere på den gode idé og din taskes særlige egenskaber.