Kør derudad på symaskinen!
Om forløbet
Kørekort er normalt til bilen, men i håndværk og design kan I også tage et kørekort – til symaskinen!
I skal i dette forløb arbejde med symaskinen og lære, hvordan den fungerer og anvendes. I skal øve jer i at sy på maskinen og styre hastigheden på pedalen. I skal sy på øvekort og filme jer selv tråde maskinen – så kan I nemlig se jer selv forklare, hvordan man gør, næste gang I skal tråde symaskinen.
Færdighederne på symaskinen skal I bruge til at sy et pudebetræk, som I selv designer i et grafisk mønster, så det får jeres helt eget personlige udtryk. Farver og farvesammensætning er en vigtig del af et designs udtryk, så I skal også i forløbet arbejde med farvelære, så I kan vælge jeres helt egen farvesammensætning i pudebetrækket.