Design af tiden
Om forløbet
Har du set billeder fra dengang, din mor var barn eller din farfar var ung, og tænkt "Nej, hvor boede de sjovt og anderledes"? Møblerne ser helt anderledes ud, tøjet er sjovt, og farverne er ikke de samme, som du ser i dag.
Det er, fordi tiden var en anden. Tiden kan inddeles i perioder, hvor mode og trend skifter. Hvad der var in og moderne for 100 år siden, er ikke det samme, som er in og moderne i dag. Gennem tiden har der været forskellige perioder, som har haft hver deres stil. Nu skal du dykke ned i fem forskellige stilarter og blive klogere på, hvad der er kendetegnende for de forskellige perioder. Bagefter skal du vælge, hvilken periode du vil arbejde videre med og lade dig inspirere af, når du skal designe dit eget produkt.
I dette forløb skal du arbejde med designprocessens faser. Du skal arbejde med idéudvikling, idéafprøvning, fremstilling og evaluering. Hele din proces skal til sidst fremlægges af din klassekammerat!
Find forløbet "Design af tiden" på Alineas portal ved at klikke her