Hark Olufs – den danske slave
Lær om europæiske slaver ved hjælp af historien om Hark Olufs. I aktiviteten skal du arbejde med både film og en historisk fortælling.
Indholdsfortegnelse
Baggrund
I perioden 1500-1830 blev omkring én million europæere kidnappet og gjort til slaver i Nordafrika. Nordafrika var dengang en del af tyrkernes magtfuldt rige, Det Osmanniske Rige. Kun få slaver kom nogensinde hjem igen. Det lykkedes dog for nogle. En af dem var danske Hark Olufs.
Hark blev født i 1708 og voksede op på den lille ø Amrum i Vadehavet. Han drømte om at blive sømand ligesom sin far. Da Hark blev 12 år stod han til søs som skibsdreng. Den store verden ventede.
I 1724 blev hans skib kapret af sørøvere i Den Engelske Kanal. Hark og resten af besætningen blev sejlet til Algier i Nordafrika, hvor de blev solgt som slaver. De fleste slaver døde som følge af deres hårde arbejde. Men Hark nåede den højeste rang, der var mulig for en slave. I 1735 fik han lov til at drage hjem til Danmark. Her skrev han sin historie ned. Kun derfor er hans historie kendt i dag.
Historien starter i 1721, da Hark forlod Danmark på skibet Håbet.
Læringsmål
- Jeg kan beskrive, hvordan det gik til, når europæere blev gjort til slaver i Nordafrika.
- Jeg kan sammeligne "den lille historie" med "den store historie" og udpege ligheder og forskelle.
- Jeg kan forklare, hvorfor nogle europæere blev gjort til slaver, og give eksempler på, hvordan det gik dem.
Indgår i aktiviteten
- Arbejdsformer: Diskussionscirkel
- E-tekst: Fanget af sørøvere
- Videoklip: Hark Olufs bliver solgt
- E-tekst: Beyens slave
- Videoklip: Beyens nærmeste - og bøddel
- E-tekst: Slave og kommandør
- Videoklip: Hark bliver sat fri