Besøg Danmarks Tekniske Museum
Før museumsbesøget
1. Brug to minutter på at tænke over, hvilke opfindelser du bruger i din hverdag.
2. Del dine overvejelser med en makker.
3. Vælg to opfindelser ud, som I synes er vigtige. Tal så om følgende:
- Hvorfor tror I, de er opfundet?
- Har opfindelserne løst nogle vigtige problemer?
- Er opfindelserne populære? Er der mange, der vil købe dem?
4. Saml op i klassen, og tal om følgende:
- Hvilke opfindelser valgte I ud?
- Hvilken betydning har opfindelserne haft?
- Hvilken betydning havde det haft, hvis opfindelserne ikke var blevet gjort?
5. Læs om Jacob Ellehammer, og se den lille video og billedet af hans flyvemaskine. Ellehammer er en af de opfindere, I vil møde på museet.
Jacob Ellehammer
Jacob Ellehammer var en dansk opfinder, der levede fra 1871 til 1946. Som lille drømte han om det, som mange mennesker havde drømt om før ham: Han ville flyve. Som voksen blev drømmen til virkelighed, da han som en af de første i verden lettede fra jorden i sin egen flyvemaskine.
Ellehammer var en kreativ altmuligmand. Han arbejdede bl.a. med flyvning, motorer og forlystelser. Han opfandt også en kvælerkrave, som skulle beskytte med kvælning bagfra! Folk så ham som lidt af et legebarn, men det holdt ham ikke tilbage.
Nogle af Ellehammers opfindelser blev store succeser, mens andre forblev idéer. I dag kan du se nogle af hans opfindelser på Danmarks Tekniske Museum.
6. Tal herefter om følgende:
- Har I hørt om Ellehammer før?
- Hvorfor tror I, at Ellehammer var en god opfinder?
- Hvad skal der til for at være en god opfinder?
- Hvad gør en opfindelse god?
7. Se videoen fra Danmarks Tekniske Museum:
Nu er I klar til at besøge Danmarks Tekniske Museum. God tur!