Barndom

På landet havde børnene mange pligter i dagligdagen. Der var ikke noget, der hed skole, så børnene lærte aldrig at læse eller skrive. Det var hårdt arbejde at drive en gård. I stedet for at hyre ekstra folk til gården brugte man børnene til at hjælpe til i det daglige.

Oftest var det sådan, at drengene hjalp faderen i hverdagen. Arbejdet foregik i markerne eller hjemme på gården, som skulle vedligeholdes. Pigerne hjalp moderen med arbejdet i hjemmet. De lærte at lave mad og sy tøj.

I byerne skulle børnene også hjælpe til. Drengene skulle måske arve faderens forretning. Så derfor var det vigtigt, at de kom i lære tidligt. Ligesom på landet skulle pigerne lære at holde hus. De skulle lave mad og tøj, så de en gang kunne blive gode hustruer. De rigeste børn lærte også at læse og skrive. Det var også meget almindeligt, at børn fra landet og byerne arbejdede på adelens gårde og borge. Her arbejdede de som tjenestefolk og væbnere.

Adelige børn havde også mange pligter. Drengene skulle arve faderens gods. Derfor var der en masse ting, som de skulle lære, såsom at læse og skrive latin. De blev undervist hjemme, som regel af en præst. Det var vigtigt, at de lærte, hvordan de styrede jorden og godset. Når de blev ældre, kunne de også blive sendt på rejser rundt i Europa. Rejserne skulle lære dem at blive rigtige adelsfolk. Nogle drenge kom til at tjene fremmede konger.

Drengene skulle også lære om krig. Det var nemlig adelens pligt at tjene kongen i krig. Drengene blev trænet i sværdkamp både til fods og til hest. Allerede når de var 6-7 år, kunne de blive væbnere, der hjalp ridderne. Efter nogle år som væbnere kunne de selv blive riddere.

Pigerne skulle lære at blive dygtige adelsfruer. Og som adelsfrue skulle man være god til at styre tjenestefolkene og deres daglige arbejde. Det var tjenestepigerne, der lavede mad, vaskede tøj og gjorde rent. Adelspigerne skulle også lære at sy og brodere.