Barndom i den sene enevælde
Det siges, at barndommen blev opfundet i den sene enevælde. Det var nemlig her, at voksnes syn på børn så småt begyndte at ændre sig. Men de fleste kunne stadig blive enige om, at børn ikke tog skade af lidt tæsk. Det kunne ligefrem hjælpe dem.
Vidste du, at ...
adelens og borgerskabets drengebørn ofte gik i kjoler, indtil de skulle begynde i skole?
Skoler før 1814
Før 1814 var det kun en lille del af de danske børn, der gik i skole. Omkring 1500-tallet var borgerne begyndt at sende deres børn i skole. Mange skulle rustes til et liv som købmænd, og derfor var det vigtigt, at de kunne læse, skrive og regne. Adelsfolk havde som regel ansat en privatlærer til at undervise børnene.
Skoleloven fra 1814
I 1814 blev det bestemt ved lov, at alle børn mellem 7 og 14 år skulle i skole. Der havde de læsning, regning, religion og sang på skoleskemaet. Drengene havde også gymnastik. På landet gik børnene i skole hver anden dag. I byerne gik de hver dag. Ikke alle forældre var glade for, at deres børn skulle bruge tid i skolen. Der var nemlig brug for deres arbejdskraft derhjemme.
Straf i skolen
Det var helt normalt, at læreren straffede børnene i skolen. Og det kunne gøres på mange måder. Han kunne give børnene advarsler eller tvinge dem til at gå et år om. Børn under ti år kunne han slå med små grene. De større børn kunne klare lidt mere, så de fik slag med et reb. Engang imellem fandt læreren også spanskrøret frem. Det var en stok af træ, som læreren kunne slå med.
Nye idéer om barndom
I tidligere tider blev børn set som små voksne, men i den sene enevælde begyndte opfattelsen af børn så småt at ændre sig. Lærde folk med gode uddannelser begyndte at diskutere, hvordan børn skulle opdrages. Nogle mente, at børn skulle opdrages mere frit. De voksne skulle lytte og hjælpe mere og ikke straffe så meget. Børn skulle lære af deres egne erfaringer. Man skulle fx ikke bare forbyde et barn at tage en kniv. Hvis barnet skar sig, ville det selv lære, at en kniv er farlig.
Et lille skridt
Der gik mange år, før almindelige danske børn kom til at mærke noget til de nye idéer om barndom og opdragelse. Men de nye tanker var et lille skridt i retning af den frie børneopdragelse, vi har i dag. Idéen om, at barndommen er en særlig tid, blev opfundet i den tid.