Året, der gik
Lav din egen tidskapsel med ting fra året, der gik.
Indholdsfortegnelse

Baggrund
Du har måske set gravhøje i det danske landskab. Når arkæologerne åbner en gravhøj, er det som at åbne en tidskapsel fra fortiden. Hvis der fx er lagt smykker, våben eller værktøj i gravene, kan det lære os noget om, hvordan menneskene levede dengang.
Hvad skulle der med i en tidskapsel i dag? I denne aktivitet skal du lave din egen tidskapsel fra året, der gik. Tidskapslen må først åbnes om mange år af fremtidens mennesker. De vil undersøge de ting, du har lagt i tidskapslen, og de vil klø sig i håret og spørge: "Hvad fortæller disse ting om 2021?".
Læringsmål
- Jeg kan lave en tidskapsel med ting fra sidste år.
- Jeg kan diskutere, hvordan ting fra nutiden kan blive til historiske spor i fremtiden.
Indgår i aktiviteten
- Arbejdsformer: Stikord til inspiration