Det gamle Egypten
Om forløbet
Mumier og gravkamre, faraoer og kostbare skatte. Måske har I hørt om det gamle Egypten? I har måske også hørt om den særlige måde, de egyptiske konger blev begravet på? Egypten er et land, der ligger i Nordafrika. Landet er blandt andet kendt for pyramiderne. Pyramiderne er kæmpe grave. Her blev de egyptiske konger, faraoerne, begravet for mange tusinde år siden.
Tekster, film og billeder af pyramider, mumier og faraoer er bare noget af det, I skal arbejde med i dette forløb. I skal også læse om hverdagslivet og skrive dagbog, som om I selv levede i Egypten for flere tusinde år siden. Til sidst skal I bruge jeres viden om det gamle Egypten til at lave et spil.