Kirke og kongemagt i middelalderen
Om forløbet
Året er 1157. Tre af Danmarks mægtigste mænd mødes i Roskilde for at holde fest. De skal fejre, at de har sluttet fred efter ti år med krig. Men festen ender blodigt. En konge bliver myrdet, og kampen om kongemagten fortsætter.
I dette forløb skal I arbejde med middelalderen og undersøge, hvad der var særligt ved denne tidsperiode. I skal også arbejde med den katolske kirke og se, hvor stor betydning kirken og troen havde for folk i middelalderen. Til sidst skal I arbejde med nogle af de mægtigste mænd i 1100-tallet og undersøge, hvad der egentlig skete i kampen om kongemagten.
I forløbet skal I blandt andet fremlægge for hinanden, lave tegneserier og lave et skuespil.