Det gamle Rom
Om forløbet
Bilerne suser rundt om den enorme runde bygning, der ligger lige midt i Rom. Bygningen er Colosseum, og den er kun ét af de mange spor fra Romerriget, der kan findes i den moderne storby.
I dette forløb skal I på en rejse tilbage til Romerriget, der var et kæmpe rige. Et rige er et stort område, og i Romerriget var det kejseren, der bestemte. I skal arbejde med myten om, hvordan byen blev grundlagt, og hvordan livet blev levet. I skal også sætte fokus på to af Romerrigets store ledere og på romernes forhold til Norden. Endelig skal I beskæftige jer med, hvorfor Romerriget gik i opløsning. Undervejs i forløbet skal I arbejde med mange forskellige arbejdsformer, blandt andet rollespil, en digital præsentation i grupper, rollelæsning og en tidslinje på en tørresnor.
Find forløbet "Det gamle Rom" på Alineas portal ved at klikke her