Myter
Om forløbet
En sen aften i 1934 kørte Arthur Grant tæt forbi søen Loch Ness. Pludselig fangede motorcyklens lyskegle et væsen, der stod midt på vejen. Det forsvandt hurtigt ud i søen igen, men senere beskrev Arthur væsnet som en mellemting mellem en sæl og en dinosaurus. Arthurs historie er en af mange tvivlsomme øjenvidneberetninger, der har givet liv til myten om Loch Ness-uhyret.
I dette forløb skal I arbejde med Loch Ness-uhyret og andre myter. I skal lære, hvad en myte er, og undersøge nogle forskellige gamle myter. I jeres undersøgelse skal I blandt andet finde ud af, hvordan myterne er opstået, og diskutere, hvorfor de er blevet så populære, og hvorfor de stadig findes i dag. Til sidst skal I bruge jeres viden om myter og jeres fantasi og lave en historie om en myte på jeres egen skole.