Historiebrug i forlystelsesparken
En forlystelse i Tyskland har skabt stor debat. Undersøg hvorfor, og skab jeres egen forlystelse, der gør brug af fortiden.
Indholdsfortegnelse
Baggrund
Når den nye karrusel i forlystelsesparken Tatzmania står på jorden, ligner den en forlystelse som alle andre. Først når den hæver sig fra jorden og folder sine motoriserede arme ud, ser man det. Vognene, som gæsterne sidder i, er monteret på en måde, så de ligner det nazistiske hagekors. Denne ufrivillige reference til fortiden har vakt stor debat.
Det er ellers helt normalt, at forlystelsesparker gør brug af historien. I Tivoli i København er der mange referencer til fortidens Kina. På Bakken er der opført en lille del af Korsbæk, som er kendt fra tv-serien "Matador". Når det ikke vækker ubehagelige minder, kan fortiden være et virkemiddel, der gør oplevelsen spændende og interessant. Hvordan ville du gøre brug af fortiden, hvis du var designer?
Læringsmål
- Jeg kan diskutere, hvorfor brugen af historie kan skabe debat.
- Jeg kan designe en forlystelse, der gør brug af historien, og fortælle om mine overvejelser.