Athen
Athen kaldes demokratiets vugge. Det var nemlig her, verdens første demokrati blev født. Byen er også kendt for sine flotte templer og store tænkere, der har haft stor betydning for eftertiden.
Det gamle Grækenland
I antikken var Grækenland ikke ét samlet rige. Grækerne boede i en masse større og mindre bystater, der hver især havde deres egne regeringer. En bystat bestod af en by og det omkringliggende landskab. De græske bystater lå fra tid til anden i krig med hinanden, men grækerne havde sprog, kultur og religion til fælles.
Bystatens udvikling
De første bystater blev grundlagt i 700-800-tallet f.v.t. Mange steder voksede bystaterne frem omkring en fæstning, der var bygget på en høj. Ved siden af fæstningen anlagde grækerne et torv kaldet agora, hvor de mødtes for at handle, diskutere og tale om stort og småt. De byggede også boliger og templer ved fæstningerne, og lidt efter blev bebyggelserne til en by. Andre steder opstod bystaterne ved, at flere landsbyer sluttede sig sammen. Dette var tilfældet med Athen.
Athen blev grundlagt i 700-tallet f.v.t., og inden længe kom hele halvøen Attika til at høre under bystaten. Med tiden udviklede Athen sig til en stormagt med en stærk flåde.
Akropolis
De gamle grækere var polyteister, hvilket vil sige, at de troede på flere guder. De vigtigste guder var de olympiske guder, der ifølge den græske tro boede på bjerget Olympen. Athens officielle gud var gudinden Athene, som alle indbyggere havde pligt til at dyrke. Hendes tempel stod på højen Akropolis i byens midte. Akropolis var et helligt område, hvor der også var andre templer.
Demokratiet bliver indført
I år 507 f.v.t. indførte athenerne en ny styreform, de kaldte demokratia. Demokratia, eller demokrati, betyder folkestyre, for i denne styreform var folket med til at bestemme. Folket var dog ikke alle indbyggere, men kun dem, der havde borgerstatus, dvs. frie mænd over 20 år. Kvinder, slaver, udlændinge og børn kunne ikke deltage i demokratiet.
Direkte demokrati
Athens demokrati var et direkte demokrati, hvilket vil sige, at borgerne havde direkte indflydelse på beslutningerne. Mindst 40 gange om året mødtes de for at diskutere og tage beslutninger. Alle borgere over 20 år havde ret til at tale og til at deltage i afstemningerne, der blev afgjort ved håndsoprækninger. Normalt mødte ca. 6.000 athenere op til møderne, der blev afholdt på højen Pnyx vest for Akropolis. Forsamlingen af borgere kaldtes Folkeforsamlingen.
Møderne i Folkeforsamlingen blev forberedt og indkaldt af femhundredemandsrådet. Det var et råd med 500 medlemmer, der blev fundet ved lodtrækning og sad et år ad gangen. Rådet holdt til i rådhuset på Athens agora. Inden hvert møde i Folkeforsamlingen trak rådet også lod om, hvilke ni medlemmer der skulle lede mødet.
Folkedomstolen
Byens retssager fandt også sted på Athens agora, der kort og godt hed Agora. Ved hver enkelt retssag deltog mindst 201 dommere, som blev fundet ved at trække lod blandt en samlet pulje af 6.000 dommere. Dommerne var almindelige borgere over 30 år, som man trak lod mellem én gang om året.
Athens filosoffer
Mens slaverne tog sig af det fysisk krævende arbejde, havde borgerne mulighed for at fordybe sig i andre aktiviteter. Demokratiet gav kunstnere, digtere og filosoffer frihed til udfolde sig. Filosoffen Sokrates blev kendt for at sætte spørgsmålstegn ved alting og for at deltage i hidsige diskussioner. Efter Sokrates' død tog hans elev Platon og senere Aristoteles over, og deres bøger kom til at forme den grundlæggende tænkning i den vestlige verden.
200 år med demokrati
Den demokratiske styreform varede i ca. 200 år. Undervejs blev det udviklet og ændret, men efter et nederlag til Makedonien i 323 f.v.t. var det slut. Makedonerne erobrede byen og afskaffede demokratiet. Athen fortsatte dog med at være centrum for kunst, videnskab og kultur.
Demokratiet som styreform blev næsten glemt. Først i 1700-1800-tallet begyndte interessen for styreformen at vokse igen.