Tekster fra portalerne
Kan du ikke se teksten?
Vi kan se, at du ikke er logget ind. Log ind herunder, eller prøv Historiefaget gratis.
Prøv gratis Log indFor at se indholdet skal du logge ind på Historiefaget.
Litteratur
Netlitteratur
Bosnien – overblik
Krigen i Bosnien brød ud i 1992 som følge af, at Bosnien havde erklæret sin selvstændighed fra Jugoslavien. Konflikten kom til at koste omkring 100.000 menneskeliv. Massakrer, voldtægter, tvangsfordrivelser, koncentrationslejre og tortur blev under krigen en del af hverdagen for den bosniske befolkning.
Bosnisk muslimske forbrydelser
Under krigen i Bosnien 1992-1995 havde de bosniske muslimers krigsførelse mest af alt karakter af en forsvarskrig. Det var hovedsagligt de bosniske muslimer, der blev udsat for etniske udrensninger. Men de bosniske muslimer begik også selv forbrydelser mod de to andre befolkningsgrupper. Forbrydelserne fandt særligt sted i det centrale og østlige Bosnien.
Daytonaftalen
I 1995 sluttede krigen i Bosnien med indgåelsen af Daytonaftalen, som blev underskrevet af krigens parter; de bosniske muslimer, serbere og kroater. Resultatet blev oprettelsen af to delstater, Republika Srpska og Føderationen Bosnien og Hercegovina. Aftalen sikrede samtidig indsættelsen af internationale styrker til at sikre freden og alle flygtninge og internt fordrevnes ret til frit at vende hjem.
De mange flygtninge
Krigen i Bosnien 1992-1995 sendte mere end 2 millioner bosniere på flugt. Da krigen sluttede, befandt 1,2 millioner bosniere sig som flygtninge i nabolandene og i Vesteuropa, mens 1,3 millioner bosniere var blevet fordrevet inden for landets grænser. De mange flygtninge er i dag et af de mest påtrængende problemer i Bosnien, men forsøget på at genskabe det multietniske samfund i Bosnien fra før krigen er ingen let opgave.
Etniske udrensninger i Bosnien
Alle parter i krigen i Bosnien ønskede etnisk rene landområder, særligt kroaterne og serberne. Den etniske sammensætning i Bosnien umuliggjorde disse ønsker, med mindre man iværksatte store befolkningsforflytninger af de andre etniske grupper.
Forsøg på fred
Krigsudbruddet i Bosnien viste, at det internationale samfund var uforberedt på en håndtering af krigen i Bosnien. Efterhånden som krigens brutalitet i Bosnien tog til, blev det klart, at krigen ikke bare var et problem for bosnierne selv, men for Europa og hele verdenssamfundet.
Jugoslavien – et etnisk kludetæppe
Det tidligere Jugoslavien, som bestod af de seks republikker Bosnien, Serbien, Montenegro, Kroatien, Slovenien ogMakedonien, har oplevet mange indvandringer, folkeforflytninger, besættelser og indblanding fra forskellige stormagter. Jugoslavien var som følge heraf et multietnisk samfund, hvoraf de bosniske muslimer, serbere og kroatere var de største.
Krigen i Bosnien 1992 - 1995
Efter Slovenien og Kroatien havde løsrevet sig fra Jugoslavien i 1991, stod Bosnien overfor valget mellem at blive i det resterende Jugoslavien eller løsrive sig som Kroatien og Slovenien.
Krigsforbryderdomstolen
Den Internationale Krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien (ICTY) blev oprettet som reaktion på de uhyrligheder, verden blev vidne til under krigen i Bosnien 1992-1995. Det internationale samfund ønskede at holde forbryderne ansvarlige for deres handlinger og FN’s Sikkerhedsråd etablerede derfor i februar 1993 domstolen.
Kroatiske forbrydelser
De bosnisk kroatiske ønskede ligesom serberne etnisk rene landområder. De etniske udrensninger blev primært begået mod de bosniske muslimer men også serberne i Bosnien. Forbrydelserne fandt først og fremmest sted i det centrale Bosnien omkring byen Zenica og i det sydlige Bosnien omkring byen Mostar.
Nationale spændinger
I 1990, 10 år efter Titos død, var Jugoslavien et land i opløsning. I 1980’erne havde Jugoslavien været i en økonomisk krise, og i starten af 1990’erne blev kommunismen fejet af banen af denideologi, som Tito så indædt havde bekæmpet – nationalismen.
NATO i Bosnien
Indtil foråret 1994 havde EF (EU) og FN været de vigtigste udenlandske aktører i krigen i Bosnien. Men en mortérgranat på markedspladsen i Sarajevo, blev begyndelsen på en mere aktiv NATO-indsats i Bosnien.
Retsopgør og forsoning
Krigen i Bosnien og de etniske udrensninger har efterladt frustration, had og afmagt blandt befolkningen, og det tager tid at overvinde sårene. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Mere end 10 år efter indgåelsen af Daytonaftalen, som satte en stopper for den militære konflikt, er viljen til at rydde op i fortiden stadig begrænset. Alligevel er der spæde tegn på forsoning i Bosnien.
Sammenbrud og krig
1990’erne blev årtiet hvor Jugoslavien brød sammen. Efter 10 år med stadig stigende uro, kulminerede de nationale spændinger med uafhængighedserklæringer fra flere af Jugoslaviens republikker. Dette førte til krig i Slovenien, Kroatien og i Bosnien.
Serbiske forbrydelser
Under krigen i Bosnien begik de bosniske serbere de mest omfattende og systematiske overgreb i deres forsøg på at skabe etnisk rene landområder. Særligt Sarajevo og områder i det nordlige og østlige Bosnien var mål for omfattende forbrydelser mod de bosniske muslimer og kroater.
Srebrenica
Srebrenicamassakren, som i juli 1995 kostede mere end 7.000 bosniske muslimer livet, er i dag et symbol på de uhyrligheder, der fandt sted i Bosnien. Et symbol på serbernes overgreb mod den muslimske befolkning i Bosnien. Samtidig fremstår massakren som symbol på det internationale samfunds svigt.
Faglitteratur
Fortæller om konflikter og krige rundt om i verden belyst gennem 12 brændpunkter, herunder bl.a. Mozambique, Angola, Jugoslavien, Tjetjenien, Sudan, Rwanda, Afghanistan og Cambodia. For hvert område fortælles om organisationernes arbejde med at hjælpe den krigsramte befolkning.
Jugoslaviens sygdom og død forsøger gennem fremstilling, analyser og kildetekster at forklare de vigtigste faktorer, som ligger bag den længste krig, der har været udkæmpet i Europa siden Andens Verdenskrigs afslutning i 1945. Bogen beskriver den historiske baggrund, analyserer den ejendommelige og enestående statsdannelse Titos Jugoslavien udgjorde, og belyser mediernes og udlandets rolle i konflikterne.
Om krigen i Kosovo 1999 og de historiske forudsætninger for konflikten mellem albanere og serbere.
Film
Fransk og belgisk film fra 2001 af Danis Tanovic.
En gruppe bosniske soldater trænger ind på serbisk område. Da tågen letter om morgenen bliver de synlige for fjenden, der åbner ild og dræber alle bortset fra Chiki, der gemmer sig i en skyttegrav i ingenmandsland. To serbiske soldater undersøger området og laver en minefælde med en død bosnisk soldat. Chiki bliver rasende. Han dræber den ene soldat og tager den anden til fange. De prøver begge at få opmærksomhed fra begge sider og bliver endelig fundet af en fransk FN brigade. Herefter erfares det, at soldaten forbundet med minen alligevel ikke er død.