Det moderne gennembrud
Den 3. november 1871 trådte Georg Brandes op på talerstolen i en sal på Københavns Universitet. Der holdt den unge, danske litteraturkritiker sin første forelæsning om 1800-tallets litteratur. Det skulle vise sig at blive startskuddet til det moderne gennembrud.
Fakta
Det moderne gennembrud
- Tidsrum:
Ca. 1870-1890 - Udtryk:
Realisme, fornuft, opgør med tro, fokus på kvinder, impressionisme, videnskaben
Et land i forandring
Det danske samfund forandrede sig meget i den anden halvdel af 1800-tallet. Industrialiseringen betød, at de store byer voksede sig endnu større, og en ny samfundsklasse – arbejderklassen – opstod.
Grundloven fra 1849 havde givet mange nye friheder, men samfundet var stadig meget bundet af religion og traditioner, og der var stor ulighed imellem kønnene.

Georg Brandes
I løbet af vinteren 1871 afholdt Georg Brandes en hel række forelæsninger, og hans idéer om, hvordan den nye litteratur burde skrives, kom til at forandre den litterære stil i hele Skandinavien. Det er denne række af forelæsninger, som regnes for starten på det moderne gennembrud.
Opgør med romantikken
Georg Brandes ville gøre op med den romantiske litteraturs idylliske skildringer af nationens stolte fortid og det trygge liv i hjemmet. Han mente, at formen var gammeldags, og at beskrivelserne af samfundet passede meget dårligt med den virkelighed, han selv levede i.
Samfundets problemer
I stedet var Georg Brandes præget af de nyeste moderne strømninger i europæisk litteratur, som gik ud på at beskrive verden, som den virkelig var. Han ville have, at danske forfattere skulle skrive om samfundsproblemer og emner som fattigdom, religion og ulighed mellem kønnene. Han mente, at litteraturen skulle skabe samfundsdebat.
Det moderne gennembruds mænd og kvinder
Mange unge forfattere tog straks opfordringerne til sig, og Georg Brandes' forelæsninger fik stor betydning både i Danmark og resten af Skandinavien.
Sammen med Georg Brandes blev J.P. Jacobsen, Herman Bang og Henrik Pontoppidan nogle af det moderne gennembruds vigtigste danske forfattere. Men det store fokus på kønnenes forhold førte også til et gennembrud for kvindelige forfattere som Amalie Skram og Adda Ravnkilde.
Et nyt menneskesyn
Det moderne gennembruds forfattere var inspirerede af det naturvidenskabelige menneskesyn, som handler om menneskets arv og miljø. De interesserede sig for menneskers psykologi, opvækst og familieforhold, og det var emner, som kom til at fylde meget i deres bøger. Mange af forfatterne var ateister, og derfor skulle livet forklares med videnskab, fornuft og biologi. En af de mest kendte, der forklarede livet med videnskaben, var nok Charles Darwin. Hans bog "Om arternes oprindelse", der satte spørgsmålstegn ved menneskets skabelse, blev oversat til dansk i perioden.
Reaktionen på de nye tanker
Den nye litteratur blev mødt med stærk kritik fra borgerskabet og kirken. Idéerne om kønnenes ligestilling og det naturvidenskabelige menneskesyn blev opfattet som en voldsom provokation. Men den nye stil bredte sig alligevel hurtigt i hele Skandinavien.