Medier og medielinks
Tekster fra portalerne
Kan du ikke se teksten?
Vi kan se, at du ikke er logget ind. Log ind herunder, eller prøv Historiefaget gratis.
Prøv gratis Log indFor at se indholdet skal du logge ind på Historiefaget.
Oplevelser
Kulturkalender
Historiske foredrag og museumsarrangementer rundt omkring i landet.
Arbejdermuseet
På Arbejdermuseet kan du blandt andet se statuen af Lenin.
Litteratur
Netlitteratur
Den russiske revolution
Folkedrab.dk med oplysninger om bl.a. den russiske revolution.
Faglitteratur
Bogen skildrer kort de ideologiske forudsætninger for den russiske revolution i 1917 og beskriver derefter forløbet af revolutionen.
I den videre behandling af Sovjetunionens historie lægger bogen særligt vægt på omformningen af samfundet i 1930'erne og de menneskelige omkostninger forbundet hermed samt på Gorbatjovs reformpolitik, der førte til Sovjetunionens undergang.
Bogen giver også en kort karakteristik af Rusland i 1990'erne. Den nye åbenhed efter Sovjetunionens sammenbrud har betydet, at en mængde førhen hemmeligt kildemateriale fra magtens centrum nu er tilgængeligt - også i denne bog. Fra 15 år.
Om V. I. Lenin (1870-1924) og hans rolle og betydning for den russiske revolution og for grundlæggelsen af det kommunistiske imperium der dominerede Østeuropa i størstedelen af det 20. århundrede. Fra 13 år.
Indhold: Dagen inden; Rusland indtil 1905; Modstandere og allierede; Revolutionen i 1905; Nikolaj og Alexandra; Rasputin; Fra 1905 til 1. verdenskrig; Februarrevolutionen; Lenin og bolsjevikkerne; 25. oktober 1917: revolutionen begynder; 25. oktober 1917: modreaktion og forvirring; 25.-26. oktober 1917: det endelige angreb; Den nye sociale orden; Brest-Litovsk-freden; Borgerkrigen; Den kommunistiske stat opstår; Fra Lenin til Stalin; Fra supermagt til statssamfund; Eftervirkningerne. Fra 14 år.
Øjenvidneskildring af Oktoberrevolutionen i 1917 og de første skæbnesvangre år for det nye sovjetiske samfund. Med særlig vægt på skildringen af V.I. Lenins betydning. Fra 15 år.
Om zardømmets tyranni, sociale spændinger, krigen mod Japan, 1905-revolutionen, 1917-revolutionen som afgørende historisk periode, den efterfølgende borgerkrig, samt kommunismens sejr og forhold til resten af verden. Fra 14 år.
"Den Russiske Revolution 1917" er historien om det russiske folks kamp for frihed og de to revolutioner, der udgør Den Russiske Revolution. Den første – Februarrevolutionen - var indledningen på en euforisk tid i Rusland med håb om bedre tider – en periode, hvor Rusland blev kaldt verdens frieste stat. Men det skulle hurtigt ændre sig, for 1. verdenskrig rasede fortsat og uroen steg, og under den anden revolution - Oktoberrevolutionen - tog bolsjevikkerne magten med Lenin i spidsen.
Lenins løfter om fred, jord, arbejde og indflydelse viste sig hurtigt at være tomme. Og da folket protesterede, blev de mødt af bolsjevikkernes jernhånd. Det var begyndelsen på mere end 70 års diktatur, der først sluttede med den kommunistiske stats sammenbrud i 1991. Fra 15 år.
Marxismen i historien giver et godt og grundigt overblik over marxismens plads i historien. Fra 15 år.
Den amerikanske journalist John Reed's (1887-1930) fremstilling af baggrunden for den russiske Oktoberrevolution i 1917, samt hans øjenvidneskildring dag for dag af begivenhederne i Moskva og Petrograd i oktober og november. Fra 14 år.
Bogen fortæller om baggrunden for, at Karl Marx udviklede sine kommunistiske ideer i 1800-tallet, og om hvordan de blev en inspiration for underbetalte og undertrykte arbejdere i mange lande. Vi følger kommunismens udvikling i praksis gennem den russiske og kinesiske revolution, og det beskrives også, hvorledes Marx’ tanker og de historiske begivenheder påvirkede udviklingen af socialisme og kommunisme i Danmark. Fra 12 år.
Om den sovjetiske leder Vladimir Iljitj Lenin (1870-1924), hans strategiske evner og hans syn på revolutionens nødvendighed og brugen af vold og terror i kampen for socialismen og kommunismen. Fra 15 år.
Skønlitteratur
Som datter af den russiske zar Nikolaj 2. lever Tatjana et beskyttet liv ved hoffet i Sankt Petersborg, men folkets oprør ulmer, og med 1. verdenskrigs udbrud forandres hendes liv dramatisk. Fra 15 år.
Om det 20. århundredes historie fortalt gennem 5 familier fra England, Wales, Rusland, Tyskland og USA. Her koncentreret om tiden omkring 1. verdenskrig, og tidens store emner: fagforeningernes kamp mod den herskende klasse, kvinders kamp for stemmeret, den russiske revolution og 1. verdenskrig. Fra 15 år.
I 1928 sidder Dagmar på Hvidøre og ser tilbage på sit liv som datter af Christian IX og dronning Louise, gift med den russiske tronfølger, årene som kejserinde, den russiske revolution og de menneskelige omkostninger, der var en del af hendes dramatiske skæbne. Fra 14 år.
Alexis har i forvejen et besværligt liv som bløder, så han har svært ved at fatte alvoren af ændringen i familiens hverdag og rejsen mod skæbnen i Jekatarinburg i 1918. Fra 15 år.
På en sommerdag i revolutionsåret 1917, i Sankt Petersborg, flakker jøden Parnok rundt. I et virvar af komplekse billeder og associationer hentydes der til det underkuede menneske i den nye sovjetstat. Fra 15 år.
Den unge overklassepige Sasjenka fra Skt. Petersborg sympatiserer i 1916 med de kræfter, der vil omstyrte samfundet. Hun bliver arresteret, men hendes far får hende ud af fængslet. Dog kan ingen hjælpe Sasjenka og hendes bolsjevikmand, da Stalins udrensninger rammer dem i 1939. Halvtreds år senere forsøger en ung historiker at finde ud af, hvad der egentlig skete med ægteparret og deres to små børn. Fra 15 år.
Doktor Zivago er fortællingen om en mand og hans skæbne, hans kærlighedsoplevelser, sejre og nederlag i den mest bevægede periode i moderne russisk historie, tiden 1900-1930. Zivago søger at leve sit eget liv, men revolutionens Rusland har ingen plads for individualister og han bliver en hjemløs, der først finder mening med livet, da han møder Lara, en ung kvinde med samme indstilling. Skildringen af deres kærlighed hører til romanens højdepunkter. Boris Pasternak bekender her sin tro på skønheden, kærligheden og naturen, på livet og dets kræfter. Fra 14 år.
I vinteren 1917 er zarens livgarde stationeret i Sibirien. Da rygtet når dem, om at zaren er fængslet, begiver de sig af sted gennem de uendelige sibirske ismarker for at frelse ham. Fra 14 år.