Tekster fra portalerne
Kan du ikke se teksten?
Vi kan se, at du ikke er logget ind. Log ind herunder, eller prøv Historiefaget gratis.
Prøv gratis Log indFor at se indholdet skal du logge ind på Historiefaget.
Oplevelser
Armémuseum
Museets samlinger fortæller om den svenske hærs historie, specielt Store Nordiske Krig. Den faste udstilling har en mere levende formidling end sin danske modpart. Museet har en skoletjeneste med mange forskellige aktiviteter, herunder oplevelsesbaserede aktiviteter.
Christiansborg Slot
Der findes stadig spor af Frederik 4.s ombygning af Københavns Slot, og det nuværende Christiansborg giver ved sin alsidige formidling til både voksne og skoleklasser rig mulighed for at stifte bekendtskab med Frederik 4.s historie.
Clausholm Slot
Slottet var Anna Sofie Reventlows barndomshjem og enkesæde. En markant del af slottets interiør er fra Anna Sofies tid. Der er åbent i sommerhalvåret for besøgende, og der kan arrangeres rundvisninger.
Dragsholm Slot
Dragsholm Slot er et flot barokslot fra slutningen af 1600-tallet, bygget af adelsfamilien Adeler. Dragsholm Slot er i dag et hotel. Slottet tilbyder rundvisninger på slottet og mange andre aktiviteter.
Fredensborg Slot
Fredensborg Slot er i begrænset omfang tilgængeligt for publikum, typisk i sommermånederne. Sammen med Frederiksberg Slot er slottet et godt eksempel på barokkens slotsbyggeri.
Frederiksberg Have
Frederiksberg Slotshave og Søndermarken ejes af staten og vedligeholdes af Slots- og Kulturstyrelsen.
Frederiksborg Slotshave
Frederiksborg Slotshave ligger i Hillerød. Det er en af Nordens prægtigste barokhaver. Haven blev anlagt 1720-25 af J.C. Krieger på den anden side af Slotssøen, lige over for slottet og i dettes centralakse.
Carlstens fæstning i Marstrand
Den berømte fæstning, som Tordenskiold indtog i 1719 kort før krigens afslutning. Her kan man virkelig få en fornemmelse af 1700-tallets fæstninger. Stedet tilbyder en særdeles interessant og levende formidling af Store Nordiske Krig for skoler og voksne.
Koldinghus
På Koldinghus kan man høre historien om slottet som residens for kongefamilien i 1711, mens København var ramt af pesten. Museet har forskellige skoletilbud.
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot
Museet fortæller først og fremmest om Sønderjyllands historie, grænseområdet mellem dansk og tysk. Konflikten mellem de danske konger og hertugerne af Slesvig-Holsten har derfor sat sit markante præg på samlingerne. Museet har en række formidlingstilbud til skoleklasser.
M/S Museet for Søfart
Museet for Søfart, tidligere Handels- og Søfartsmuseet, åbnede i 2013.
Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot
Museet har en stor samling af malerier fra barokken. Denne udgøres både af portrætter og historiemalerier. Museet tilbyder forskellige omvisninger.
Nationalmuseet
Nationalmuseet fortæller om hele Danmarks historie gennem tiderne. Museet har meget store samlinger fra middelalderen til i dag og en skoletjeneste med forskellige tilbud.
Rosenborg Slot
Rosenborg Slot har nogle fantastiske samlinger fra den tidlige enevælde. Her kan du også se kronregalierne. Museet har et specielt skoletilbud om den tidlige enevælde.
Roskilde Domkirke
Frederik 4. ligger begravet i Roskilde Domkirke. Hans far, søn og andre kendte danske konger og dronninger ligger også begravet her.
Statens Museum for Kunst
Kernen i museets samlinger går tilbage til 1500-tallet. Museet tilbyder en række omvisninger i museets samlinger og har specielle skole- og børnetilbud.
Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen
Museets samlinger fortæller om hertugdømmernes historie. Slottet var hertugernes residens på Frederik 4.s tid. Via museets alsidige formidling kan man få lejlighed til at høre den tyske version af konflikten mellem den danske konge og hertugen af Slesvig-Holsten.
Tøjhusmuseet
En markant del af Tøjhusmuseets samlinger stammer fra Frederik 4.s tid. Museet har en bred vifte af formidlingstilbud, herunder en skoletjeneste med oplevelsesbaserede aktiviteter. Museet har tidligere haft specielle formidlingstilbud med udgangspunkt i Svenskekrigene.
Litteratur
Faglitteratur
Film
Tordenskjold går i land
Dansk film fra 1942 med blandt andre Hans Kurt og Karen Nellemose.Baseret på virkelige hændelser ved Frederik 4.s hof. Nyligt restaureret. I skolesammenhæng anbefales den kun til de ældre klasser.
Hermans Historia: Karl XII
Svensk dokumentar/tv-serie fra 1992.Den dygtige journalist og historiker Herman Lindqvists fortælling om Store Nordiske Krig, der formidler historien fra både dansk og svensk side.