Hverdag og arbejde
I mellemkrigstiden forandrede kvindernes arbejdsområder sig meget, både på landet og i byerne. Mændenes arbejdsopgaver ændrede sig i mindre grad. Fælles for begge køn var dog, at der i industrien blev indført ferie og kortere arbejdstid.
Kvindernes nye rolle på landet
På gårdene var det kvindens rolle som ”madmor”, der ændrede sig. Nu handlede det mere om at passe mand og børn og værne om hjemmet. Adskillelsen til tjenestefolkene var blevet større, og den traditionelle produktion af mad og forråd i hjemmet var ikke længere lige så nødvendig. Kvindens rolle på landet lignede mere og mere bykonens liv.
Mændenes rolle på landet
En mand på landet blev ikke længere kaldt en bonde, men en gårdejer eller en landmand. Gårdejeren fungerede mest af alt som en administrator og havde ikke længere selv hænderne nede i den egentlige produktion. Gårdejerne havde stadig brug for karle, men da produktionen blev mere og mere mekaniseret, var der færre karle på gårdene.
De nye husmænd måtte stadig selv arbejde i alle led af produktionen på deres egen gård og havde for det meste få eller ingen hjælpere ansat.
Bykvindernes arbejde
I byerne arbejdede flere og flere kvinder på kontor og i butik. Nogle af dem var gift men arbejdede alligevel. Hermed opstod en mulighed for kvinderne for at blive mere selvstændige og bidrage til familiens økonomi. Mange enlige kvinder arbejdede fortsat i industrien og fik på den måde deres økonomi til at hænge sammen.
Mændenes arbejde i byen
For de fleste mænd fulgte arbejdslivet det traditionelle mønster fra de sidste 40-50 år. En afgørende forandring var, at arbejdstiden fra 1919 blev mindsket. Herefter var arbejdsdagen kun otte timer. Arbejderne havde længe kæmpet for en ottetimers arbejdsdag under sloganet: "8 Timers Arbejde, 8 Timers Frihed, 8 Timers Hvile".
Flere og flere mænd fik også ”skrivebordsarbejde”, så mulighederne for, hvilket arbejde man kunne få, bredte sig lidt ud.
Fritid og ferie
Det, at flere fik et lønarbejde, hvor de gik på arbejde på et bestemt tidspunkt og fik fri igen på et bestemt tidspunkt, gjorde, at begrebet fritid opstod. Hos færre og færre var hele livet fyldt ud med arbejde. I 1938 kom Ferieloven. Det betød, at arbejderne fik to ugers betalt ferie om året. Arbejderne brugte fritiden og ferien til at komme ud af byerne og ud i naturen. Det var populært at tage på teltferie og til stranden for at bade. Mange børn begyndte også at gå til spejder, fordi forældrene gerne ville have, at de fik frisk luft.
Vidste du, at ...
folk gik på biblioteket i deres fritid? I 1939 fandtes der ca. 1.000 biblioteker i Danmark.
Det var dog langtfra alle, der fik mindre arbejdstid. Især på landet kneb det med landarbejderne og tjenestefolkenes muligheder og rettigheder. Heller ikke tjenestefolkene i byen faldt under de nye bestemmelser om mindre arbejdstid og ferie.