Hverdag og arbejde

Fordelingen af arbejdet i hjemmet ændrede sig op gennem perioden. I starten var det helt naturligt, at manden var familiens forsørger. Det betød, at han gik på arbejde og tjente penge til at betale familiens udgifter som husleje, mad, varme osv. Kvinden var hjemmegående, dvs. hun arbejdede med alt, der skulle ordnes i hjemmet. Hun havde derfor ikke nogen indtægt, og familierne klarede sig derfor for mandens løn.

Kvindernes arbejde omfattede børnepasning, tøjvask, madlavning, rengøring, indkøb mv. Mandens arbejdsdag var typisk væk fra hjemmet. Hans arbejde afhang af, hvilken uddannelse han havde. Han kunne arbejde på kontor, i landbruget eller i industrien.

I videoklippet ovenfor kan I høre, at landhusmoderen i 1963 mente, at kvindens plads er i hjemmet. Denne holdning ændrede sig dog langsomt, især hos den yngre generation.

I slutningen af 1960'erne og i 1970'erne kom flere og flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. Som konsekvens heraf ville kvinderne ikke længere finde sig i også at skulle stå for alt det huslige arbejde i hjemmet. For mange familier betød dette en deling af de huslige pligter.

Danskernes arbejdspladser og typiske arbejde ændrede sig gennem perioden. I den første del var det stadig almindeligt at arbejde i landbrug og industri.

Men fra slutningen af 1980'erne udviklede Danmark sig i retning af et videnssamfund. Det betød, at færre og færre danskere arbejdede med landbrug og industriproduktion. Denne udvikling bidrog til at fjerne forskellene mellem hverdagen i byen og på landet.

Den stigende velfærd i Danmark betød, at servicesektoren voksede. Servicesektoren er alle de jobs, der har med mennesker, handel og uddannelse at gøre. Flere og flere danskere begyndte i denne periode at arbejde med service over for deres landsmænd, fx på plejehjem eller som pædagoger. Det er nødvendigt, for at vores velfærdssamfund kan hænge sammen, at nogen tager sig af disse jobs.

I starten af perioden var det almindeligt at begynde at arbejde, så snart man var færdig med folkeskolen. Desuden var skolepligten kun syv år, så især på landet begyndte unge at arbejde som ca. 14-årige.

Men gennem perioden fik flere og flere danskere en uddannelse ud over folkeskolen. Samtidig halede kvinderne ind på mændenes uddannelsesniveau. Det betød, at flere og flere unge kvinder fik en tilsvarende eller højere uddannelse end mænd i samme alder.

Størstedelen af befolkningen fik et højere uddannelsesniveau i perioden: Flere og flere tog altså højere uddannelser. Hvor det førhen var almindeligt at nøjes med syv år i skole, gik de fleste nu ni år eller mere i skole. Flere unge blev faglærte eller gik i gymnasiet. Det var nødvendigt med mere uddannelse, fordi udviklingen gik i retning af et videnssamfund, dvs. et samfund, hvor forskning og håndtering af teknisk komplicerede værktøjer blev almindeligt i hverdagen.