Konspirationsteorier i historien
Om forløbet
Se godt på billedet herover. Er der noget, du finder mistænkeligt? Spørger du konspirationsteoretikerne, er svaret åbenlyst. Månelandingen fandt aldrig sted, vil de sige. Konspirationsteorien om månelandingen er blot én blandt mange. Teorier om alverdens konspirationer lever nemlig som aldrig før.
Dette er ikke et forløb, der handler om at modbevise de mange konspirationsteorier. Derimod skal I arbejde med konspirationsteorier som genre for bedre at kunne forstå, hvorfor de opstår, hvad der kendetegner dem, og hvorfor de er så udbredte. I skal også arbejde kildekritisk i forhold til internettet, da det i høj grad er her, at teorierne bliver udklækket og spredt. Konspirationsteorier har en stor tiltrækningskraft, men hvorfor egentlig det? For at besvare dette spørgsmål skal I undersøge, hvad der er særligt ved det sprog og de argumenter, teorierne bliver fremført i. I slutningen af forløbet skal I bruge jeres viden om emnet til at lave jeres egne konspirationsteorier.
Find forløbet "Konspirationsteorier i historien" på Alineas portal ved at klikke her