Industrialiseringen og samlebåndet

Hvad er industrialiseringen?
Det første sted, industrialiseringen brød igennem, var i England sidst i 1700-tallet. Udviklingen i England bredte sig som ringe i vandet og medførte enorme forandringer verden over. Groft sagt har industrialiseringen to kendetegn: menneskers vandring fra land til by og nye opfindelser af maskiner og motorer. De nye opfindelser skabte mere arbejde i byerne og gjorde fremstillingen af varer mere effektiv. Dampmaskinen var vigtig som drivkraft i byernes industrier.

Tidlig industri i Danmark
De første industrivirksomheder i Danmark lå ved vandløbene, hvor man med møller udnyttede vandets kraft. Sådan havde man i århundreder malet bøndernes korn. I den tidlige industri brugte man også vandkraften til at fremstille tøj. Der opstod industri ved flere vandløb i Danmark, bl.a. ved Mølleåen i Nordsjælland og i Grejsdalen ved Vejle. Men den samlede industri i Danmark var lille, og de fleste varer blev produceret ved håndkraft. Danmark har ikke mange råstoffer, og derfor var der ikke naturlige fordele ved industriproduktion. Bortset fra landbrugets fødevarer blev stort set alle råvarer importeret fra udlandet.

Damp og industri i Danmark
Opfindelsen af dampmaskinen var en af de vigtigste grunde til, at industrialiseringen blev mulig. Den første dampmaskine blev opfundet af englænderen Thomas Newcomen i 1712 og blev forbedret i 1769 af skotten James Watt. Med dampmaskinen var man ikke længere afhængig af hånd- eller vandkraft, og derfor kunne man bygge nye fabrikker inde i byerne. Det var praktisk, for byerne var samlingspunkt for transport, viden og arbejdskraft.

I Danmark blev dampmaskinen udbredt fra 1840’erne, hvor en række danske maskinfabrikker begyndte at producere dampmaskiner. Efter 1890 blev den brugt inden for alle brancher, store som små virksomheder. I de fleste større byer fandtes der en eller flere maskinfabrikker, der udviklede nye og bedre maskiner.

Transport
Dampmaskinen fik også enorm betydning for transporten. Lokomotiverne på jernbanerne blev nemlig drevet af dampkraft, og det samme gjorde dampskibene. Den første danske jernbane blev grundlagt i 1847, hvor de første tog kørte på banen mellem København og Roskilde.
Efterhånden brugte man også gas- og dieselmotorer i industrien, og omkring 1900 fandt man ud af at bruge elektricitet som drivkraft. Men elektromotorens gennembrud betød også, at dampkraften snart blev overflødig. Den menneskelige arbejdskraft var selvfølgelig lige så nødvendig for industrien som den mekaniske drivkraft.

Samlebåndet
Inspirationen til fabrikkernes samlebånd stammer fra slagtehusene i Chicago. Slagtehusene var udstyret med skinner i loftet, der førte de døde dyr gennem hele slagteriet, så de kom direkte hen til arbejderne. Det gjorde arbejdet nemmere, og arbejderne skulle bare stå på deres faste plads og modtage arbejde. Da samlebåndet første gang blev opfundet, var det dampdrevet.

I 1910 åbnede Henry Ford sin nye fabrik og gjorde samlebåndet verdensberømt. På Fords fabrik blev samlebåndet forbedret, blev hurtigt en succes og spredtes til andre brancher. Samlebåndet gjorde varen billigere, mens man samtidig kunne betale højere løn til arbejderne. Den almene befolkning fik nu råd til ting, som tidligere var forbeholdt de rige – det er bilen Ford T et eksempel på. Før blev der lavet 14.000 Ford T-biler om året, men da fabrikken begyndte at bruge samlebånd, steg produktionen til 248.000 Ford T-biler om året.

Samlebåndet er en af de vigtigste opfindelser i 1900-tallet. Udviklingen af dampmaskinen gjorde godt nok Storbritannien til verdens førende industrination i 1800-tallet, men med samlebåndet var storhedstiden ovre, og USA kunne nu kalde sig den førende industrination.

Tidsstudier
Tidsstudier og en konstant forbedring blev en vigtig del af samlebåndsarbejdet. Tidsstudier skulle afklare, hvordan man indrettede hver arbejdsstation så praktisk som muligt, og hvordan arbejdernes løn skulle fastsættes. Med tidsstudierne målte arbejdsgiveren, hvor hurtigt en arbejder kunne udføre sin opgave, og forsøgte så at forbedre det. På den måde kunne arbejdsgiveren også fastsætte en normhastighed. Normhastigheden bestemte, hvor hurtigt alle skulle arbejde.

Akkordløn
Tidsstudierne blev ofte kombineret med akkordløn. Det betød, at dem, der arbejdede hurtigst, også var dem, der fik højest løn. Lønnen blev altså bestemt ud fra mængden af det udførte arbejde. Mange arbejdere var i starten glad for akkordlønnen, da det gav dem en chance for at tjene lidt flere penge. Men både tidsstudier og akkordløn skabte konkurrence blandt arbejderne, og normhastigheden blev også oftest sat så højt, at ikke alle arbejdere kunne følge med. Derfor var det ikke alle, der havde mulighed for at tjene ekstra.

Arbejderne og lederne
Mange samlebåndsarbejdere var ufaglærte. Det betyder, at de hverken havde en uddannelse eller var udlært i et bestemt fag. Ved samlebåndet havde hver arbejder én bestemt opgave, og derfor behøvede de ikke at være uddannede.

Samlebåndet krævede mere ledelse end tidligere. Ledere og mellemledere styrede arbejdet og gjorde det mere effektivt. Mellemledere havde ansvar for at sikre forbedringer, mens arbejderne skulle rubbe neglene for at sikre sig en ordentlig løn. I starten var mange arbejdere stolte af at arbejde på en moderne fabrik og glade for den højere løn. Men senere kritiserede de det ensformige arbejde ved samlebåndet. De samme bevægelser dag ud og dag ind gjorde arbejderne nedslidte.

Samlebåndsproduktion i dag
I slutningen af 1900-tallet blev USA overhalet af Japan som den førende industrination. I USA havde fokus været på at massefremstille ting billigst muligt. En ulempe ved den type produktion er, at det er dyrt og besværligt at ændre produktionen, hvis kunderne vil have noget andet. Japanske Toyota udviklede LEAN-modellen, der handler om at mindske spild og hele tiden lave løbende forbedringer. Det gør det nemmere og mere effektivt at ændre produktionen, hvis der er behov for det. Man kan beskrive tankegangen bag LEANmodellen med en kendt vending: ”Work smart, not hard”.

I 1990’erne og 2000’erne troede mange, at industri og samlebånd i Danmark hørte fortiden til. Fabrikker ville flytte til lande, hvor lønnen var lav. I Danmark skulle vi leve af idéer og innovation. Men i dag giver robotter og LEAN-modellen mulighed for at have fabrikker i Danmark på trods af vores høje løn. Samlebåndet styres nu bare af færre mennesker og kræver i nogle tilfælde slet ingen mennesker.