Kabaddi
Kabaddi er et spil, der forener brydning og fangeleg i et intenst og sjovt spil.
Oprindelse
Kabaddi opstod før vor tidsregning i det sydlige Indien. Kabaddi har siden spredt sig i det sydlige Asien og til lande som Iran og Japan. Indien er dog stadig det mest dominerende land inden for sporten, og landet har vundet VM hver gang.
International rules
Der findes mange forskellige udgaver af kabaddi. De regler, som bruges til VM, er de mest udbredte. Den udgave kaldes cirkeludgaven.
I cirkeludgaven er der to hold på banen. Et hold består af fire stoppere, tre raidere (løbere), der er angriberne, og et antal udskiftere. De to hold starter på hver sin side af midterlinjen. En raider fra det ene hold krydser midten og skal angribe.
Vidste du, at ...
kabaddi på tamil betyder at holde hånd?
30 sekunder
Raiderens mål er at røre en, og kun én, af de fire stoppere og derefter nå tilbage til sin egen halvdel af cirklen. De fire stoppere danner en kæde ved at holde hinanden i hænderne. Et angreb må ikke vare mere end 30 sekunder. Man kan variere reglen om 30 sekunder ved at sige, at raideren skal sige kabaddi, kabaddi, kabaddi! under angrebet. Tidligere var det ikke tilladt for raideren at trække vejret under et angreb.
Hvis raideren når tilbage på sin egen banehalvdel inden for de 30 sekunder, får angriberholdet et point. Hvis han ikke når det, får det andet hold et point.
Fakta
Kabaddi kendes også som:
- Hadudu
- Chedugudu
- Dadugudu
- Sanjeevani
Nærkamp
Når der er kontakt mellem en forsvarsspiller og angrebsspiller, er det kun de to, som må deltage. Hvis to forsvarsspillere rører raideren, er angrebet slut, og angrebsholdet scorer et point. Det kaldes double touch.
Forsvaret vil forsøge at holde på angriberen, så han ikke kan nå retur på de 30 sekunder. De kan også forsøge at skubbe ham ud over sidelinjen.
Kampen foregår inden for stregerne. Hvis en spiller ryger ud, får det modsatte hold point. Raideren skal løbe gennem en port på midten for at score point. Hvis han løber over midten et andet sted, får modstanderholdet point.
Vidste du, at ...
kabaddi spilles i bar overkrop hos drenge og mænd? Det er ikke tilladt at tackle ved at hive i tøj eller hår.
Taktik
Raideren vil forsøge at røre en forsvarsspiller og selv vælge hvem, hvor på banen og hvornår. Forsvaret kan forsøge at trække angriberen langt ind på banen og på den måde trække tiden lidt.
Holde – ikke slå
Det er tilladt at holde og skubbe til hinanden i kabaddi. Det er aldrig tilladt at slå og sparke. Det er heller ikke tilladt at hive i tøj eller hår.