Stop madspild
Spild af mad har store miljø- og klimamæssige konsekvenser, og det er noget, alle kan være med til at undgå. Vi kan måske ikke spise al den mad, der hver dag bliver smidt ud, men udenlandske undersøgelser peger på, at omkring halvdelen af den mad, der ryger i skraldespanden, kunne være blevet spist.
Mad til spilde
Landmanden kigger tilfreds på sin mark. Insekter summer i krattet. Han trækker en stor, fed gulerod op af jorden. Den er dækket af mørk muld. Han skyller den ren for jord. Den er frisk, sprød og lige til at spise. Han tager den friske, søde gulerod og smider den direkte i skraldespanden.
Virkelighedens landmænd smider naturligvis ikke deres afgrøder ud, hvis der ikke er noget galt med dem, men hvert år er der faktisk over 700.000 tons spiselige fødevarer, der havner i skraldespanden i stedet for vores maver.
Madspild sker i alle led af produktionskæden. Der er spild under dyrkning og produktion af fødevarerne, spild under transport til butikkerne, spild i forbindelse med håndtering og indpakning i butikkerne, spild ved tilberedning og servering i restauranterne og selvfølgelig også spild i hjemmene. Butikkerne og hjemmene står for mere end halvdelen af det samlede danske madspild.
Madspild i butikkerne
Detailhandlen står for omtrent 20 % af det samlede madspild i Danmark. I butikkerne er det ikke kun varer, der er blevet for gamle og uspiselige, der smides ud. Bagerne smider brød ud om aftenen, fordi de ikke kan sælge daggammelt brød. Grønthandlerne smider grøntsager ud, når de ikke ser helt friske ud længere. Og slagterne smider kød ud, fordi holdbarheden er kort, og de kun kan sælge det friskeste kød.
Meget af butikkernes madspild sker, fordi vi som forbrugere er lidt kræsne og forkælede. Vi vil have kødet med den længste holdbarhed, selv om vi skal tilberede det samme aften, og vi vil have de rødeste æbler, der skal være helt perfekt runde, selv om vi måske bare skal lave æblemos. Samtidig forventer vi fyldte hylder hele dagen lang. Det gør det svært for supermarkederne at komme af med fødevarer, som måske ikke er perfekte, men stadig sagtens kan spises.
Madspildet i butikken sker også på grund af tilbudsaviser og sæsonvarer. Hver uge lokker supermarkederne med nye, spændende varer – varer, der måske ikke er plads til ugen efter, fordi der skal nye avisvarer ind. Sæsonvarer som påskeæg har også en meget kort salgsperiode, selv om chokoladen smager lige så godt efter påske.
Madspild i hjemmene
Omkring 20 % af den mad, vi køber i de danske husstande, ender i skraldespanden. Det svarer til, at en familie på to voksne og to børn smider mad ud for op mod 10.000 kr. om året. Madspild i hjemmet opstår af mange forskellige årsager, fx:
- Vi køber for meget mad, som vi ikke kan nå at spise.
- Vi kommer for meget mad på tallerkenen, som ikke kan gemmes bagefter.
- Vi får ikke gemt resterne fra aftensmaden. De fleste rester skal helst hurtigt på køl for at kunne holde.
- Vi får ikke brugt resterne, når de er gemt.
Klima og madspild
Det enorme madspild, vi har i Danmark og resten af verden, er ikke kun et problem for pengepungen, men også for klimaet. Det kræver en masse energi at få maden fra marken til vores køleskabe. Alle led i kæden kræver energi, og CO2-udledningen fra de led gør madspild til et reelt klimaproblem. Hvis vi kan smide mindre mad ud, kan vi reducere CO2-udledningen fra produktionen af de fødevarer, vi ikke spiser.
Jo længere fremme i produktionskæden madspildet sker, jo flere led har fødevarerne været igennem, og jo større klimapåvirkning har madspildet. Madspild i hjemmet har fx en næsten dobbelt så stor klimapåvirkning som madspild i butikkerne. Mad i hjemmet har nemlig tit været tilberedt og nedkølet, hvilket kræver energi, som er spildt, hvis maden ender i skraldespanden.
Vi må gøre noget
Madspild er dyrt og dårligt for klimaet. Heldigvis kan vi gøre noget ved det. De sidste par år er danskerne blevet mere bevidste om madspild, og der er opstået mange tiltag mod madspild, fx:
- Butikker er begyndt at sætte prisen på varer ned, når de nærmer sig sidste holdbarhedsdato.
- Bagerier sælger brød og kager med rabat sidst på dagen.
- Fødevarer, som ikke kan sælges pga. skadet emballage, forkerte labels eller andre småfejl, bliver doneret til butikker som Wefood. Her kan forbrugerne så købe butikkernes overskudsmad lidt billigere. Wefood er drevet af Folkekirkens Nødhjælp, og derfor går overskuddet til verdens fattigste. Så det er både godt for klimaet, pengepungen og samvittigheden at købe overskudsmad.
Madspild og verdenen
Cirka 1/3 af den mad, der produceres på verdensplan, går til spilde. Samtidig sulter mere end 800 millioner mennesker. I Danmark og andre rige lande går mad hovedsageligt til spilde i detailhandlen og hos forbrugerne. I detailhandlen smides meget mad i skraldespanden, udelukkende fordi det ikke lever op til forbrugernes høje krav til kvalitet og udseende.
I fattigere lande går mad hovedsagelig til spilde i forbindelse med produktion og transport. Mange småbønders høst rådner, bliver angrebet af svampe eller bliver spist af dyr pga. dårlige opbevaringsforhold. Den mad, der når frem til familierne, bliver som regel spist op.
Klimaforandringerne har særligt påvirket de fattigere lande. Mere tørke, voldsommere regnskyl og hyppigere oversvømmelser påvirker fødevareproduktionen i de fattigere lande. Når høsten slår fejl på grund af et voldsommere vejr, bliver der oftere hungersnød. En fejlslagen høst regnes også som madspild, men det er et meget anderledes madspild end det, vi har i Danmark.