Rør en mayo
Rør en mayonnaise af olie, æggeblomme, sennep, eddike og salt.
Baggrund
Når du rører en mayonnaise, laver du en emulsion. Hvis en blanding af vand og olie får lov at stå urørt, vil den skille, og oliedelen vil lægge sig oven på vandet. Men hvis du tilføjer en æggeblomme, bliver vandet og fedtstoffet bundet sammen, så de ikke skiller. Det er altså æggeblommen, der gør, at en mayonnaise ikke skiller, selv om den indeholder vand og fedtstof, som ellers ikke kan blandes.
En god mayonnaise indeholder olie, æggeblomme, eddike, salt og sennep. Salten og eddiken er smagsmæssigt vigtige i mayonnaisen. Det er balancen mellem den fede olie, den sure eddike og saltet, der giver mayonnaise den helt rigtige smag.
Læringsmål
- Jeg kan røre en mayonnaise.
- Jeg kan smage en mayonnaise til.
I skal bruge
1 æggeblomme | |
1 tsk. eddike (hvidvinseddike eller sherryeddike er særligt velegnede) | |
1 tsk. sennep | |
1 knsp. salt | |
1 knsp. peber | |
1,5 dl smagsneutral olie, fx rapsolie |
Indgår i aktiviteten
- Videoklip: Mayonnaise