Hey Vanessa
Om forløbet
Hvad siger du til at prata svenska? I dette forløb skal du sammen med din klasse arbejde med sangen "Hey Vanessa" af Sys Bjerre. Sangen er skrevet i 2012 og handler om at være bedste venner, men bo meget forskellige steder.
Forløbet er bygget sådan op, at I først skal læse om Sys' musik og hendes liv som musiker. Bagefter skal I prøve at spille "Hey Vanessa" som sammenspil. Når I skal spille, kommer I til at bruge forskellige instrumenter som keyboard, guitar, bas og klokkespil. I skal også bruge en balje – den kan nemlig lyde som en stortromme. I kommer kun til at prøve én rolle hver, som jeres lærer har valgt for jer. Til sidst i forløbet skal I præsentere jeres sammenspil for skolen.