Sortér husets affald
Der findes meget affald hjemme i dit hus. Kan du sortere det rigtigt?
Indholdsfortegnelse
Baggrund
Et æbleskrog, et par slidte sko og en gammel tegning. Hver dag smider vi en masse ting ud i skraldespanden, fordi vi ikke skal bruge dem længere. Det, vi smider ud, er vores affald. Vores affald kan sorteres. Vi kan fx sortere det i madvarer, metal og glas. Noget af affaldet kan nemlig blive genbrugt. Der er også noget affald, der kan blive brugt til at lave nye ting, eller som kan brændes.
Læringsmål
- Jeg kan give eksempler på affald fra et hus.
- Jeg kan sortere affald.