Skolernes Innovationsdag
Om forløbet
I dette forløb skal I arbejde med forskellige små aktiviteter, der træner jeres hjerne til at tænke innovativt. Måske bliver I de næste, der opfinder noget nyt og stort?
En sen aften i 1946 blev den vandtætte ble opfundet. Den trætte mor Marion O'Brien Donovan var ved at skifte sin våde, grædende baby, da hun bestemte sig for at opfinde en ble, der kunne holde babyer tørre hele natten. I aftenlysets skær klippede hun stykker af badeforhænget og satte sig ved symaskinen. Hun var fast besluttet på at lave en ble, der kunne få hendes baby til at sove længere. Det første eksperiment med badeforhænget resulterede i en genbrugsble lavet af stof fra en faldskærm.
Allerede fem år senere havde hun skabt fire patenter, der blev startskuddet til engangsbleen. Samme år solgte hun patenterne til en amerikansk virksomhed for en million dollars.
Dette er en historie fra det virkelige liv om en træt mor, der opfinder babybleen, som holder tæt. Historien er et eksempel på, hvordan mange mennesker opfinder ting, fordi de har et specielt behov, der driver dem til at tænke nyt.
Nu skal du til at tænke nyt. Det er nemlig blevet tid til Skolernes Innovationsdag – et samarbejde mellem Clio og Experimentarium, hvor du kan træne din hjerne. Nu går det løs!
Læringsmål for Skolernes Innovationsdag
- Jeg kan træne min hjerne til at tænke kreativt.
- Jeg kan eksperimentere med idéer, tanker og forslag.
- Jeg kan få idéer sammen med andre.
- Jeg kan bruge den afsatte tid til at fordybe mig.