Kort og kompas
Om forløbet
Har I oplevet at fare vild på en ferie, selvom I havde et kort? Nogle gange står man faktisk et sted, hvor man slet ikke kan bruge et kort. Derfor er man nødt til at bruge et kompas og kende nord, øst, syd og vest. Altså det, man kalder de fire verdenshjørner.
I dette forløb skal I arbejde med kort og signaturer. I skal også lære om, hvordan man bruger et kompas og bruger de fire verdenshjørner til at finde lande og have omkring Danmark. I første del af forløbet skal I selv lave et kort over skolen og bruge signaturer, der passer til. Bagefter skal I lære om, hvordan I bruger et kompas, og I skal lave jeres eget kompas. Til slut skal I arbejde med de fire verdenshjørner. Her skal I bruge de fire verdenshjørner til at finde lande og have omkring Danmark.