Affald i naturen
Hvordan havner affald i naturen?
1. Lav en diskussionscirkel, og tal om de spørgsmål, jeres lærer stiller.
Denne øvelse er god, når I skal diskutere forskellige emner eller spørgsmål. I kan enten lave øvelsen i mindre grupper eller hele klassen samlet. Det gode ved denne øvelse er, at alle får lov til at sige deres mening og samtidig hører andres mening.
- I skal deles i to lige store grupper.
- Halvdelen stiller sig i en cirkel. Alle skal have ryggen ind mod midten af cirklen.
- Den anden halvdel fordeler sig foran dem, der allerede står i en cirkel.
- Jeres lærer stiller et spørgsmål eller nævner et emne og siger, hvor lang tid I har til at diskutere det, fx fire minutter.
- Diskuter løs med den, som du står over for, indtil tiden er gået.
- Når tiden er gået, rykker du en plads med uret og diskuterer det samme spørgsmål med en ny, indtil tiden er gået igen.
2. Lav en kort opsamling i klassen, hvor I ser på billedet øverst på siden.
Vidste du, at ...
ræve også kan sprede affald? Nu har man sat træ eller tråd rundt om affaldsposerne, så rævene ikke kan ødelægge dem.
Måger og kragefugle kan hive affald ud af papirkurvene. De leder efter madrester.
Ude i naturen finder man tit affald langt fra, hvor det er smidt. Det er ofte forskellige kragefugle, der tager papir eller plastik, der har været mad i. De flyver det i sikkerhed og hakker det i småstykker, fordi det lugter af mad. På den måde spredes affaldet endnu mere.