Efter affaldsindsamlingen
Se og tæl
1. Saml alle jeres affaldssække, og gæt på, hvor mange kilo I har samlet ind.
- Vej affaldet, eller udregn, hvor meget affald der er (en fyldt affaldssæk vejer ca. 6 kg).
2. Se på jeres affald, og tal om spørgsmålene:
- Hvordan tror I, at affaldet er havnet i naturen?
- Hvad er det mærkeligste affald, I har fundet?
3. Tæl, hvor mange stykker affald fra takeaway I har fundet. Tæl også det antal dåser med pant, dåser uden pant, mundbind og cigaretskodder, som I har fundet.
- I kan indtaste jeres resultat på "Affaldsindsamlingen", så I er med til at sætte fokus på problemet.
4. Aflever jeres affald i de korrekte containere.
Eksempler på mærkelige fund i 2022
- En motorcykelhjelm
- Et gebis
- Et keyboard
- En leverpostej med udløbsdato i 2010
- Et kærestebrev
Eksempler på mærkelige fund i 2021
- En fender
- En badevægt
- En helt ny hockeystav
- En kvart båd
- En dåse med sild
Eksempler på mærkelige fund i 2020
- Et juletræ med pynt
- En chipspose fra 1988 i en skovbund
- En gummikylling
- Et kranie fra en ged
- En badehætte og shampoo midt inde i en skov
Eksempler på mærkelige fund i 2019
- 50 bildæk på et skovstykke i Odense
- En rævefælde
- To badekar
- En klovnenæse sammen med en stor bøtte chips
- En sæbeboblemaskine
Eksempler på mærkelige fund i 2018
- Et røntgenbillede af et lårben
- Sko i str. 55
- En mumificeret kat
- En flaskepost fra 1999
- Et billede fra 2. verdenskrig