Fang smådyr i vandet
Baggrund
Det vrimler med liv i naturen. Fang insekter og andre smådyr i et vandhul. Kig på dem. Og sæt dem så fri igen, så de kan leve videre.
I skal bruge
Vandketsjere eller fiskenet | |
Spand eller anden beholder til at have insekterne i | |
En notesbog | |
Evt. et kamera | |
Evt. en bog om små dyr i sø og vandløb |
Tag på tur
1. Tag på tur til et vandhul.
2. Gå sammen i mindre grupper.
3. Fyld spanden med vand fra vandhullet, og stil den ved vandkanten. Få evt. hjælp af jeres lærer, så I ikke falder i.
4. Træk ketsjeren eller fiskenettet gennem vandet et par gange.
5. Put de smådyr, I fanger, ned i spanden med vand.
6. Rod lidt i mudderet i vandhullet, og undersøg, om der gemmer sig nogen smådyr i mudderet.
7. Vælg ét insekt eller smådyr, I synes er særlig fint, spændende eller sjovt.
8. Find ud af så meget, som I kan, om jeres smådyr. Det kan fx være:
- Hvilken farve har det?
- Hvor mange ben har det?
- Hvordan bevæger det sig?
- Har det en sjov form?
9. Skriv oplysningerne ned, eller tegn jeres smådyr i notesbogen. I må også meget gerne tage et billede, hvis I har mulighed for det.