Tegn en dino
Slå og tegn
1. Sæt dig sammen med en tegnemakker.
2. Find de materialer, I skal bruge. I skal have et ark papir og et tegn en dino-ark hver.
3. Slå med terningen for at finde ud af, hvordan dinosaurens krop skal se ud. Hvis du fx slår 1, skal kroppen være stor, og dinosauren skal gå på to ben. Sæt ring om den krop, du har slået. I skal skiftes til at slå med terningen.
4. Fortsæt med at slå, og find ud af, hvordan hovedet, munden, halen og kløerne skal se ud.
5. Når I er færdige med at slå, skal I tegne dinosauren. I skal også farve jeres dinosaur og tegne det sted, den levede. Levede jeres dinosaur i en skov, på en åben slette eller måske i vandet?