Tekster fra portalerne
Læs først
Læs efter
Kan du ikke se teksten?
Vi kan se, at du ikke er logget ind. Log ind herunder, eller prøv NaturTeknologifaget gratis.
Prøv gratis Log indFor at se indholdet skal du logge ind på NaturTeknologifaget.
Oplevelser
Odense Zoo
Besøg Sydamerika-området, og oplev kontinentets variation fra det varme tropiske regnskovsklima til det kolde polarklima. Her er også en masse dyr, der stammer fra verdensdelen, bl.a. søkøer, piratfisk og en stor afdeling med pingviner.
Randers Regnskov
Besøg Sydamerika-kuplen. Her kan man mærke den tropiske varme på egen krop. Gå en tur i Kraniegrotten, hvor man kan opleve store slanger, fugleedderkopper og flagermus. Tag også en tur oppe blandt træernes kroner, og se regnskoven fra oven.
Nationalmuseet
Her kan man se nogle af de ting, som tidligere europæere tog med hjem fra Sydamerika. Det er ting, der tilhørte de oprindelige indbyggere.
Litteratur
Faglitteratur
Atlas med 60 kortsider, oplysninger om seværdigheder fra hele jordkloden, flag fra alverdens lande, satellitbilleder af nogle utrolige landskaber og geografi-quizzer. Fra 11 år.
Gennem Ima – en pige på 10 år – hører man om de peruvianske bjergindianere i Andesbjergene, om familien, landbruget, markedet, indianernes historie, religion og traditioner, samt om UNICEF's hjælp til bl.a. Imas skolegang. Fra 8 år.
Bogen tager læseren med en tur rundt i verdensdelen. Klimaet går fra tropisk varme i nord til arktisk kulde mod syd. Der fortælles om de mange forskellige folkeslag, de gamle kulturer og mødet med europæerne. Endelig fortælles der om verdensdelens rigdom på råstoffer og fremtidens udfordringer for sydamerikanerne. Fra 11 år.
Skønlitteratur
Syv sydamerikanske sagn og myter, der bl.a. fortæller om, hvordan menneskene stjal ildens hemmelighed, hvordan Asare kæmpede mod alligatorer, og hvordan inka-puslingene sejlede i en valmuekedel. Fra 8 år.
Film
Engelsk dokumentarprogram af Annie Backhouse, Lou Ferguson og Johnny Young fra 2009.
Programmet følger en bjergbestiger og to eventyrere, der undersøger naturen i det sydamerikanske land Guyana. De støder bl.a. på kødædende planter, verdens største ørn, en flok kæmpe oddere og en fem meter lang anakonda-slange. Guyana vil gerne gøre noget mere for at bevare den unikke natur, men de har brug for hjælp fra de rigere lande, hvis det skal lykkes. En del af en serie på tre programmer.
Dansk dokumentarfilm af Anja Dalhoff fra 1999.
Pablo er 12 år og bor i en landsby i Andesbjergene. Han drømmer om at blive bjørn ligesom sin far. Bjørnen er den person i landsbyen, der har forbindelse til naturens guder. Men drømmen falmer, da Pablo bliver sendt til en kaffeplantage for at arbejde. Mon han når hjem til den store pilgrimsfest? Fra 7 år.
Dansk tegnefilm af Anders Sørensen og Claus Deleuran fra 1986.
Kartoflen stammer egentligt fra Sydamerika. Filmen følger dens tur til Europa. Her spredes den bl.a. pga. krig og fattigdom.
Walt Disney-tegnefilm fra 1944.
Anders And får en fødselsdagsgave fra sine sydamerikanske venner. Det er et filmapparat, og syv film optaget forskellige steder i Sydamerika, bl.a. i Patagonien, Brasilien og Mexico. Fra 8 år.