Drivhuseffekt

Solens stråler varmer Jorden op. Nogle stråler forsvinder ned i jorden. Andre kastes tilbage ud mod rummet. En del af disse stråler bremses af et usynligt lag af gas. Derefter sendes de tilbage mod Jorden. Man kan sige, at solstrålerne genbruges. Det er med til at varme atmosfæren op.

Det usynlige lag af gas, virker altså som et isolerende lag. Temperaturen på Jorden ville være 33 grader koldere, hvis laget ikke fandtes. Det betyder, at Danmark ville have polarklima.

Denne opvarmning kalder man for drivhuseffekt. De gasser, der er med til at danne effekten, kaldes drivhusgasser. Vigtigst er vanddamp, kuldioxid, metan og lattergas. Man skelner mellem to former for effekt – den naturlige og den menneskeskabte drivhuseffekt.

Den naturlige drivhuseffekt er skabt af gasser, som naturen afgiver. Det kan være fra vulkaners røg, ting der rådner, dyr der prutter, og mennesker der ånder.

Altså helt naturlige processer, som har eksisteret i tusinder af år. Denne effekt giver en balance i temperaturen, som gør, at der er liv på Jorden.

Den menneskeskabte drivhuseffekt er en ekstra mængde gas. Den slippes ud i atmosfæren pga. menneskets aktiviteter. Det forstærker den naturlige drivhuseffekt og får temperaturen til at stige.

Den menneskeskabte drivhuseffekt er steget voldsomt siden industrialiseringen. Her begyndte man at bruge maskiner til fremstilling af næsten alt. Maskinerne skulle bruge energi, typisk ved at afbrænde kul eller olie. Ved afbrændingen, dannes der CO₂. Det forsvinder med røgen ud i atmosfæren.

Mange transportmidler bruger energi, der giver ekstra CO₂ til atmosfæren. En bil afgiver fx den samme mængde CO₂, uanset om den har én eller fem passagerer. Man sparer altså CO₂ ved at køre sammen.

Når huse skal varmes op, bruges der energi. Man kan varme op med kul, olie og naturgas, der giver ekstra CO₂. Man kan også varme op med energi fra solvarme, som ikke afgiver CO₂.