Vejr og klima
Om forløbet
Regn, sol, sne og slud! Det danske vejr kan hurtigt ændre sig. Du har sikkert også prøvet at blive overrasket af en byge, selvom vejrudsigten sagde, at det ikke skulle regne? Det danske vejr kan virke meget skiftende, men faktisk er klimaet i Danmark ret stabilt.
I dette forløb skal du arbejde med vejr og klima. Du skal læse om nedbør og temperatur, og du skal bygge din egen vind- og regnmåler. Dem skal du bruge til at undersøge, hvor vinden kommer fra, og hvor meget det regner. Du skal også lære, hvordan en vejrudsigt bliver til, og hvordan man læser en syvdøgnsprognose. Til sidst i forløbet skal du lære, at Jorden er delt op i klimazoner. Ved du allerede, hvilken klimazone Danmark ligger i?
Find forløbet "Vejr og klima" på Alineas portal ved at klikke her.