Hvad ved du om Solsystemet?
Kom godt i gang
2. Se på billedet af Solsystemet.
3. Brug fem minutter på at skrive alt det, du ved om Solsystemet, i skrivefeltet. Din lærer tager tid.
4. Fortæl din sidemakker, hvad du har skrevet.
5. Læs teksten i dropdownen "Solsystemet" sammen i klassen.
"I østen stiger Solen op". I kender måske sætningen? Den stammer fra en gammel dansk morgensang. Man taler også om, at Solen bevæger sig hen over himlen i løbet af dagen. Egentligt er det noget vrøvl. Det er slet ikke Solen, der bevæger sig. Det er Jorden. Hvis man skal forstå, hvorfor det bliver nat og dag, skal man altså se ud i rummet.
Solen er centrum for det, vi kalder Solsystemet. Omkring Solen kredser otte planeter, og om dem en masse måner.
Afstanden til Solen er med til at bestemme, om der er mulighed for liv på en planet. På Jorden er forholdene for liv rigtig gode. Jorden har den rette afstand til Solen, en god atmosfære og et magnetfelt, der beskytter mod stråling. Forholdene for liv er ikke nær så gode på fx Mars. Men ser man nærmere på sådan en øde planet, kan man finde spor efter noget, der engang kan have været liv. Der er dog stadig ikke fundet bevis på, at der har været liv på Mars – endnu.
6. Diskuter spørgsmålene i klassen:
- Tror I, at der er liv andre steder i rummet?
- Hvad tror I, der skal være på de andre planeter, hvis der skal kunne eksistere liv, som vi kender det fra Jorden?