Kirkeåret

Kirkeåret begynder den første søndag i advent og slutter på den søndag, der kaldes "sidste søndag efter trinitatis". Året regnes altså ikke efter bestemte datoer, men efter bestemte søndage og helligdage efter jul.

En stor del af de højtider og helligdage, der er i løbet af et kirkeår, handler om Jesus' liv. I løbet af et kirkeår hører man om hele hans liv fra fødsel til død, hvis man kommer til gudstjeneste.

Advent og jul er knyttet til Jesus' fødsel, mens faste og påske hænger sammen med Jesus' død og opstandelse. Kristi himmelfart og pinse handler om tiden, efter Jesus var på Jorden. I kirkeåret kalder man tiden mellem pinse og advent for trinitatistiden. Temaet for trinitatistiden er Jesus' liv som voksen.

Der holdes gudstjeneste i kirken på søndage og på alle helligdage. Gudstjenesterne ser ud til at ligne hinanden, men i virkeligheden er indholdet meget forskelligt fra søndag til søndag. Hver søndag og helligdag er der nogle bestemte tekster fra Bibelen, som skal læses. Teksterne handler om dagens tema. Det kan være jul eller påske. Præsten vælger ofte salmer, der passer til søndagens eller helligdagens tema. Til nytår synges salmen "Vær velkommen herrens år" tit.

Indholdet i årets gudstjenester ligger fast. For at det ikke skal være de samme tekster, man hører hvert eneste år, findes der to tekstrækker. Den første bruges i kirkeår med et ulige årstal, mens den anden bruges i lige årstal. Tekstrækkerne er blandt andet sat sammen af afsnit fra evangelierne.

Til alle søndage og højtider er knyttet særlige farver. Adventstiden er lilla. Det er farven for faste og eftertænksomhed. Hvid er til de særligt festlige helligdage som påske og juleaften. Rød er både Helligåndens og blodets farve. Den bruges især til pinse.

Hverdagsfarven er grøn og er symbol for vækst og håb. Den bruges i hele trinitatistiden, hvor der ikke er nogen særlige højtider. I gudstjenesten kan man se farverne, hvis der er et tæppe bag alteret. Nogle gange bruger præsten også en messehagel med farver på over præstekjolen.