Overgangsritualer
Overgangsritualer er ritualer, som forvandler mennesker fra én social tilstand til en anden. De har tre faser; en udskillelsesfase, en overgangs- eller liminalfase og en inkorporationsfase.
Fakta
- Alle religioner har overgangsritualer.
- Alle religioner markerer ægteskab og død med overgangsritualer.
- Ikke-religiøse opfinder ofte ritualer, der skal markere overgange, fx non-firmation.
Hvad er et overgangsritual?
Overgangsriter er en særlig form for ritualer. Dem, der gennemgår et sådant ritual, forvandles nemlig fra én social tilstand til en anden.
Både i traditionelle og moderne samfund er det typisk, at overgangen mellem forskellige livsaldre eller livssituationer markeres med overgangsritualer. Det kan fx være, når man bliver født, bliver gift, går fra at være barn til at være voksen, når man bliver optaget i en religion, eller når man dør.
Overgangsritualets tre led
Der er tre afdelinger i et overgangsritual: en udskillelsesfase, hvor den eller de, hvis situation forandres, udskilles fra den normale, sociale verden. Så kommer selve overgangsfasen – eller liminalfasen – hvor man bevæger sig ind i en tilstand, hvor verden ligesom bliver skrøbelig og formelig. Denne tilstand omgives af særlig intens rituel kontrol, hvor den mindste afvigelse fra det vanlige mønster kan få store konsekvenser. Endelig er der en inkorporationsfase, hvor man vender tilbage til det normale, sociale liv, men nu i en ny form.
Vidste du, at ...
Paulus udlagde dåbshandlingen sådan, at den døbte gennem dåben fik del i Jesus' død og genopstandelse? (Rom. 6, 3-4 og Kol, 2, 12).
Dåb
Dåben, som man kender den fra den danske folkekirke, er i sig selv et overgangsritual, hvor barnet symbolsk går gennem en liminalfase som ikke-kristen "ikke-person", til kristen person navngivet i alles øjne. Man kan også betragte dåben som inkorporationsfasen i et længerevarende overgangsrituelt forløb. Her er fødslen udskillelsesfasen, hvor som regel kun moren og faren er til stede (ud over selvfølgelig hospitalspersonalet), tiden indtil dåben er liminalfasen, og selve dåben er inkorporationsfasen.
Mytologiske urbegivenheder
Det er værd at bemærke, at der i det folkekirkelige dåbsritual er henvisninger til begivenheder i den kristne mytologiske urtid. Nemlig da Jesus sendte sine disciple ud for at omvende og døbe andre folkeslag, samt da han sagde til sine disciple, at de skulle lade de små børn komme til ham. Disse henvisninger, siger man, reaktualiserer den mytiske fortid og gør den nutidig.
Fulde studenter
Overgangsritualer er ikke nødvendigvis religiøse. Når man fx er færdig med HF eller gymnasiet, foretager man som regel en række handlinger, der har karakter af overgangsriter. Den opførsel, man kan iagttage hvert forår, når studenter kører fulde og skrigende rundt i udsmykkede lastbiler, er et langstrakt overgangsritual, der (i teorien i hvert fald) markerer overgangen fra ungdom til en ny form for ansvarsfuld voksenhed. Men der er ikke, som i dåben, nødvendigvis nogle tydelige henvisninger til religiøse myter.