Dansk udviklingsbistand
Danmark har givet udviklingsbistand siden slutningen af 1940'erne. Fra starten var målet at bekæmpe fattigdom, og siden er flere mål kommet til, fx målet om at fremme kvinders rettigheder.
Den første bistand
Danmark begyndte at give udviklingsbistand i slutningen af 1940'erne. I starten gav Danmark næsten hele udviklingsbistanden til FN, som gav den videre til ulandene. Udviklingsbistand kaldes multilateral, når den går gennem internationale organisationer, fx FN eller Verdensbanken.
Fakta
1940'erne:
Danmark startede med at give udviklingsbistand.
1971:
Folketinget vedtog en lov om udviklingsbistand. Loven gælder stadig i dag.
Programsamarbejdslande:
De ulande, hvor Danmark har de største udviklingsaktiviteter.
Danida:
En samlet betegnelse for dansk udviklingsbistand.
Direkte til ulandene
I 1962 begyndte Danmark at øge den bilaterale bistand. Det vil sige, at Danmark gav pengene direkte til ulandene. Dengang bestod en stor del af udviklingsbistanden i at sende danske rådgivere til ulandene. Året efter, i 1963, opstod Danida, som er en samlet betegnelse for dansk udviklingsbistand.
Fokus på fattigdom
I 1971 vedtog Folketinget en lov om udviklingsbistand. I loven står der, at bekæmpelse af fattigdom er det vigtigste mål for dansk udviklingsbistand. Loven gælder stadig i dag. Siden er Danmark også begyndt at lægge mere vægt på grøn vækst, menneskerettigheder og kvinders rettigheder.
Færre projekter
I 1990'erne begyndte Danmark i højere grad at støtte hele sektorer i ulandene. Det kunne fx være landbrugs- eller uddannelsessektoren. Til gengæld gik Danmark lidt væk fra at støtte afgrænsede projekter, fx veje og skoler. Det skete for at skabe mere langsigtet udvikling.
Vidste du, at ...
Danmark selv modtog udviklingsbistand efter 2. verdenskrig? Bistanden kom fra USA og blev kaldt Marshallhjælp.
Færre lande
I 1990'erne koncentrerede Danmark udviklingsbistanden i færre lande. Målet var at gøre udviklingsbistanden mere effektiv. Disse udvalgte lande kaldes programsamarbejdslande. De fleste af Danmarks programsamarbejdslande ligger i Afrika.
Nye mål
I de senere år har Danmark også givet udviklingsbistand til konfliktområder som Afghanistan og Palæstina. Målet er at bruge udviklingsbistanden til at løse konflikter, bekæmpe terrorisme og fremme god regeringsførelse. "God regeringsførelse" dækker bl.a. over at fremme demokrati og bekæmpe korruption.
Størrelsen af den danske bistand
Danmark giver lidt over 17 milliarder kroner om året i udviklingsbistand (2021). Det svarer til 0,71 % af Danmarks BNP. Det betyder, at hver gang Danmark tjener 100 kroner, donerer vi cirka 71 øre til udviklingsarbejdet. Danmark er dermed et af de få lande, som lever op til FN’s mål om, at ilandene skal give minimum 0,7 % af deres BNI til ulandsbistand.