Krigen i Ukraine

Indtil 1991 var både Rusland og Ukraine en del af staten Sovjetunionen. Men da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991, brød Ukraine ud og erklærede sig som en selvstændig stat. Hele 90 procent af befolkningen stemte for et uafhængigt Ukraine.

Også halvøen Krim blev en del af det selvstændige Ukraine, selvom størstedelen af indbyggerne var etniske russere.

I 2009 begyndte der at opstå uroligheder i Krim, hvor etniske russere holdt antiukrainske demonstrationer.

Urolighederne førte bl.a. til, at ukrainsk blev gjort til Krims eneste officielle sprog, selvom russisk også havde været det tidligere. Ændringerne betød, at spændingerne blev endnu større mellem dem, der støttede Rusland, og dem, der støttede Ukraine. Prorusserne bad om støtte fra Rusland og krævede, at Krim løsrev sig fra Ukraine.

Tidligt i foråret 2014 tog russiske tropper kontrollen over store dele af Krim, og præsident Putin bød officielt Krim velkommen i Rusland.

Der er dog ingen vestlige lande, der i dag anerkender Krim som en del af Rusland.

Et par måneder efter Ruslands annektering af Krim begyndte prorussiske separatister i to regioner i det østlige Ukraine at kæmpe for, at de også skulle opnå uafhængighed fra Ukraine.

Kampene udviklede sig hurtigt voldeligt mellem separatisterne og det ukrainske militær, og indtil videre er mere end 10.000 mennesker døde i konflikten. Rusland siger, at de ikke støtter separatisterne, men ifølge mange forskellige kilder, bl.a. også NATO, spiller de en afgørende rolle i konflikten.

Med annekteringen af Krim og kampene i det østlige Ukraine i baghovedet fik både Ukraine og Vesten bange anelser i 2021. I løbet af året kom der nemlig meldinger om, at russiske militære tropper begyndte at samle sig langs grænsen til Ukraine. I begyndelsen af 2022 var der således et sted mellem 100.000 og 150.000 kampklare russiske soldater ved grænsen.

Rusland afviste indtil langt ind i februar, at de var i gang med at forberede en invasion af Ukraine. De sagde derimod, at de gjorde sig klar til at forsvare sig mod Ukraines og Vestens aggressive opførsel. Ifølge Rusland og præsident Putin havde NATO og de vestlige lande igennem lang tid lagt pres på grænserne rundt om Rusland.

"Ingen truer nogen med militær handling. Det vil være vanvid at gøre det. Men vi vil være klar til at svare igen", sagde Putins talsmand.

Den 21. februar 2022 udsendte Rusland en båndoptagelse af et møde i landets sikkerhedsråd, hvor Putin selv deltog. Her diskuterede man, om man skulle anerkende områderne Lugansk og Donetsk i Ukraine som selvstændige. Det ville give Rusland en undskyldning for at sende tropper ind i områderne, da de ville kunne påstå, at det var for at beskytte befolkningen mod ukrainske og vestlige angreb og sikre områdernes selvstændighed.

Kort tid efter det båndede møde blev sendt, tonede præsident Putin igen frem på tv-skærmene. Han talte længe om situationen i Ukraine og erklærede, at Rusland havde besluttet at anerkende de to områder som selvstændige. Kort tid efter begyndte russiske tropper af krydse grænsen til Ukraine.

Natten til den 24. februar blev ukrainere flere steder i landet vækket til lyden af eksplosioner. I en tale klokken 4 erklærede den russiske præsident Vladimir Putin, at Rusland havde iværksat et angreb på Ukraine.

Ifølge den russiske præsident er formålet med invasionen at "beskytte de folk, der gennem otte år har været udsat for misbrug og folkedrab fra regimet i Kyiv" og forhindre, at landet får atomvåben. I talen sendte Putin desuden en kraftig advarsel til Vesten: "Alle, der forsøger at blande sig eller værre endnu, at skabe trusler mod vores land og vores folk, skal vide, at Ruslands svar vil være øjeblikkeligt og medføre konsekvenser, I aldrig har oplevet".

Ledere i hele den vestlige verden har fordømt Ruslands angreb på Ukraine. I en pressemeddelelse kaldte statsminister Mette Frederiksen invasionen for "en skræmmende og helt uprovokeret handling, der strider mod FN-pagten og folkeretten".

Hvornår og hvordan krigen slutter, står hen i det uvisse. Mange tusinde er blevet dræbt, byer er blevet ødelagt, og millioner er flygtet ud af landet. De russiske styrker rykkede i begyndelsen frem mod Kyiv, men har siden skiftet strategi. Nu koncentrerer de sig om det østlige og sydlige Ukraine, hvor de har erobret store områder.

Hverken Ukraine eller NATO er enige i russernes syn på konflikten. De mener ikke, at Rusland kan bestemme, om Ukraine må være med i NATO, og at det må være op til Ukraine selv, hvordan landet vil forsvare sig.

NATO-landene, deriblandt Danmark, afviser også, at de bevæger sig for tæt på Ruslands grænser og interesser, som Putin har anklaget dem for ved flere lejligheder.

En lang række lande i Vesten har indført hårde økonomiske sanktioner mod Rusland. Det betyder, at det er meget begrænset, hvilke varer Rusland kan sælge og købe.

Den russiske centralbank har fx fået indefrosset sine valutareserver i udlandet, og derfor har banken og dens kunder altså ikke adgang til de i alt 630 milliarder dollars, de har liggende udenlands. Det samme er sket for en masse russiske rigmænd, der nu heller ikke kan få fat på deres penge i udlandet. Derudover er Rusland blevet udelukket fra en lang række internationale sportsbegivenheder.

Vesten har også besluttet sig for at hjælpe ukrainerne ved at levere våben til deres hær. Bl.a. har Danmark bidraget med ca. 2.700 panserværnsvåben og 300 stingermissiler, der kan bruges til at skyde fly ned med. Også Tyskland, der først var imod at hjælpe det ukrainske militær, har besluttet at sende våben. Samtidig planlægger Tyskland at styrke deres forsvar.

Faktisk vil flere europæiske lande nu styrke deres forsvar som konsekvens af Ruslands invasion af Ukraine. Den 7. marts besluttede den danske regering sammen med Venstre, De Radikale, SF og De Konservative at give ekstra penge til forsvaret. Samtidig udskrev regeringen folkeafstemning om afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet. Resultatet af folkeafstemningen den 1. juni 2022 blev, at 69,9 % stemte ja til at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Dermed indtrådte Danmark i EU's forsvarssamarbejde.