Kontrollen med medierne
Det er mediernes ansvar at holde øje med demokratiet. Men der er også forskellige instanser, der holder øje med, om medierne gør deres arbejde ordentligt.
Frihed under ansvar
Et af de bærende principper i det danske demokrati er mediernes pressefrihed. Den danske pressefrihed betyder, at medierne har retten til at bringe de historier, som de vil, uden at frygte censur. Medierne står dog, ligesom alle andre, til ansvar over for domstolene. Fx må de ikke komme med diskriminerende eller racistiske ytringer. Herudover er der også en række andre instanser, der skal sikre, at medierne lever op til deres ansvar.
Fakta
Klagegangen i Pressenævnet:
- Klagen skal være skriftlig.
- Den skal indeholde oplysninger om, hvilken udsendelse eller artikel det handler om, og hvornår den blev bragt.
- Den skal have en beskrivelse af, hvad der klages over.
- Den skal indsendes, senest fire uger efter det, man vil klage over, har været i medierne.
Medieansvarsloven
Medierne skal fx rette sig efter de etiske regler, der står i Medieansvarsloven. På den måde holdes der øje med, at presseetikken er i orden. Medieansvarsloven fortæller også, hvem der har ansvaret hos mediet, hvis der bringes en historie, som der klages over. Fx hvis den ikke lever op til de journalistiske krav.
Pressenævnets rolle
Hvis der bliver klaget over en historie, er det Pressenævnet, der tager sig af det. Pressenævnet er offentligt og uafhængigt og tager sig af alle klager omkring massemedierne. Nævnet består af otte medlemmer, blandt andet jurister, redaktører, journalister og helt almindelige mennesker. De ser på, om reglerne for god presseskik er blevet overholdt, eller om der har været brud på Medieansvarsloven. Hvis det er sket, kan Pressenævnet udtale kritik af det pågældende medie, som oftest retter sig efter nævnets afgørelse.
Seernes og læsernes redaktør
Både TV 2 og DR har det, der hedder seernes redaktør. Det er en redaktør, der er ansat til at behandle klager fra utilfredse seere. På samme måde har nogle aviser og fagblade det, der hedder læsernes redaktør. Redaktørerne ser uafhængigt på de klager, der kommer, og irettesætter journalisten, hvis han giver klageren ret. Det kan fx være, hvis der bliver brugt for mange bandeord i en udsendelse, eller hvis en journalist har lavet mange faktuelle fejl i en artikel.
Læserbreve og artikelkommentarer
Et andet sted, hvor medierne holdes i ørerne, er i avisernes og bladenes sektion med læserbreve. Her kan læserne skrive ind med deres kommentarer til mediernes historier og få plads til at komme med deres egen mening om mediernes dækning af en sag. Langt de fleste medier er også på internettet, og der kan læserne kommentere på artiklerne lige under dem. Journalisten svarer også tit på kommentarerne, og på den måde kommer der dialog om mediernes historier.