Hvem overvåger medierne?

Helt tilbage i 1770 oplevede det danske folk trykkefrihed i hele tre år, hvorefter trykkefriheden igen blev afskaffet af den enevældige konge. Først med vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov i 1849 blev det slået fast, at alle har ytringsfrihed både på tryk og i tale.

Dog er ytringsfriheden under ansvar for den dømmende magt. For at beskytte privatlivets fred og sikre personer og firmaer mod usandheder og løgne i medierne, har vi i Danmark bl.a. oprettet Pressenævnet, der så dagens lys i forbindelse med medieansvarsloven i 1990. Nævnet har otte medlemmer, der er henholdsvis journalister, redaktører, dommere og repræsentanter fra offentligheden. Føler borgere, organisationer eller firmaer sig dårligt behandlet i medierne, kan de klage til Pressenævnet, der så tager stilling til klagen og kommer med en eventuel kendelse.

En sådan kendelse kan fx være, at DR skal vise en tekst med deres undskyldning på skærmen i to minutter inden nyhederne, eller at en avis skal trykke kendelsen et fremtrædende sted i avisen.