Mediernes magt
I Danmark kaldes medierne ofte for den fjerde statsmagt. Det gør man, fordi medierne skal holde øje med, hvad politikere og andre magthaverne foretager sig, og på den måde holde dem i ørerne. Men medierne har også stor indflydelse på, hvad vi får at vide om, hvad der sker i samfundet.
Sorterer i strømmen af nyheder
Det er medierne, der bestemmer, hvad du læser i avisen og ser i tv. Hver dag sorterer journalisterne i alle de begivenheder, der sker i samfundet, og beslutter hvad, der er det vigtigste. Det bruger de blandt andet nyhedskriterierne til. Medierne har et stort ansvar i forhold til at prioritere alle de historier, der kommer ind, så de kommer til at afspejle udviklingen i samfundet. Ikke mindst når medierne skal informere borgerne om hvilke beslutninger, der træffes i det politiske system.
Fakta
Den lovgivende magt:
I Danmark er det Folketinget, der vedtager og behandler lovene.
Den dømmende magt:
Det er domstolene, der dømmer ud fra lovene.
Den udøvende magt:
Regeringens ministre i staten samt regioner og kommuner. De gennemfører lovene.
Den fjerde statsmagt
Når medierne omtales som den fjerde statsmagt, hænger det sammen med, at medierne er med til at kontrollere den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Medierne er på den måde med til at holde øje med hele det politiske system og skal på den måde sikre, at demokratiet fungerer. Det betyder, at medierne har en del magt. For det er jo netop medierne, der bestemmer, hvad og hvem der skal holdes øje med.
Dagsordensættende journalistik
Hvis medierne opdager, at nogen misbruger deres magt eller overtræder landets love, har de et særligt demokratisk ansvar i forhold til at informere borgerne om misbruget. Det gjorde journalister fra BT fx, da de i 2002 fandt ud af, at Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte havde misbrugt skatteydernes penge og brugt dem på dyr vin. De afslørede Brixtoftes misbrug, hvilket medførte meget debat og en fængselsdom til Brixtofte.
Mange journalister anser denne form for undersøgende journalistik for journalistens fornemmeste opgave. Det er netop i sådanne situationer, at medierne kan sætte dagsordenen. I den modsatte ende er den refererende journalistik, der følger andre mediers dagsorden og så objektivt som muligt forsøger at belyse, hvad der er sket, så læserne selv kan tage stilling.
Borgerinddragende journalistik
En nyere tendens i journalistikken er det, der kaldes for borgerjournalistik. Det kan enten gå ud på, at almindelige danskere selv skriver historier til avisen fra deres lokalområde, eller at journalister lader borgerne bestemme, hvad de skal skrive om. Nogle aviser arrangerer fx borgermøder mellem læsere og politikere og er på den måde med til at skabe mere debat til gavn for demokratiet.