Presseetik
Det er mediernes ansvar at lave historier, som er holdbare og uden fejl. Derfor er der en række regler og normer for, hvordan journalister skal udføre deres arbejde.
Medieansvarsloven og god presseskik
Presseetik er de regler og normer, som journalister og medier skal efterleve, når de laver deres historier. Reglerne er lavet for at sikre, at deres historier er så objektive som muligt, og at alle fakta er korrekte. Mange af reglerne står i medieansvarsloven, men de fleste medier har også deres egne regler for god presseskik.
Historien skal være sand
Det måske vigtigste presseetiske krav er, at journalistens historie skal være sand og ikke rumme forkerte oplysninger. Derfor er det journalistens ansvar at have sin research i orden. Hvis han videregiver oplysninger, der er forkerte, er det hans fejl og hans ansvar. Det gælder især, når det handler om følsomme emner. Journalisten må heller ikke blande sine egne holdninger ind i historien, men skal forholde sig helt neutral. Men nogle gange går det for hurtigt med at lave historien, og så ender sagen i Pressenævnet.
Fakta
Kildekritik:
Er journalisten kritisk nok over for kilder?
Offentlighedens interesse:
Hvilke historier tjener samfundet højere end en tavshedspligt?
Privatlivets fred:
Hvilke artikler er det rimeligt at skrive om fx en kendis eller politiker?
Chokgrænser:
Skal man vise billeder, der kan støde læseren?
Hemmeligholdelse:
Skal man holde sine kilder hemmelige, selvom loven siger, at man har pligt til at offentliggøre deres navne?
Alle parter skal høres
For at historierne skal være objektiv, er det vigtigt, at alle parter i en sag høres og får lov til at fortælle deres version af historien. Det gælder specielt i konflikthistorier, hvor én part anklager en anden for noget. Nogle gange nægter den ene af parterne at udtale sig, men hvis journalisten har prøvet at få en udtalelse, er det etisk i orden at bringe historien alligevel.
Tilliden må ikke misbruges
Journalister må heller ikke misbruge andre menneskers tillid for at lave deres historier. Det betyder, at de fx ikke må udnytte, at en fuld mand, som ikke kan tænke sig om, gerne vil tale med dem. De må heller ikke misbruge samtaler, som de har lovet, at de ikke ville citere fra, og de må ikke udgive sig for at være andre, end de er.
Vidste du, at ...
i 2016 kom der 156 klager til Pressenævnet over såkaldt "dårlig journalistik"? I 33 af sagerne fik klagerne helt eller delvist ret.
Nybroe-sagen
I juli 2007 bragte TV Avisen et indslag, hvor daværende DR-journalist, Jeppe Nybroe, dækkede de danske soldaters tilbagetrækning fra Irak. I Nybroes indslag fremgik det, at han var sammen med de sidste danske soldater, der var på vej ud. Problemet var dog, at billederne viste danske soldater, der var på vej ind i landet. Nybroe blev efterfølgende fyret, fordi han havde overtrådt DR's egne presseetiske regler.