Tabloid og omnibus
Vælg en nyhed, og undersøg forskellene i nyhedsdækningen i hhv. tabloidaviser og omnibusaviser.
Indholdsfortegnelse
Baggrund
Der findes forskellige avistyper, blandt andet omnibusaviser og tabloidaviser. En omnibusavis siges at være en avis, som er for alle, og som dækker et bredt stofområde. En omnibusavis har fokus på det politiske og er med til at sætte den politiske dagsorden. I omnibusaviserne er der ofte en del tillæg.
En tabloidavis udgives i et andet format end omnibusavisen, hvilket også er baggrunden for navnet tabloid. En tabloidavis skal være enkel og nem at læse, fx uden for mange svære ord og med direkte henvendelse til læseren. En tabloidavis skriver ofte om sport, socialstof og kriminalstof, og den vægter det enkelte menneskes historie højt.
Læringsmål
- Jeg kan redegøre for forskelle og ligheder mellem tabloidaviser og omnibusaviser.
- Jeg kan redegøre for nyhedskriterierne, og hvordan de påvirker avisernes valg af historier.
I skal bruge
En stor nyhedshistorie, som både er dækket i et tabloidmedie (BT eller Ekstra Bladet) og en omnibusavis (Berlingske eller Politiken). Artiklerne kan være fra avisen eller fra internettet. |