Sådan arbejder en journalist

Rigtig mange historier starter med, at journalisten får en god idé. Den gode idé opstår ofte ved, at journalisten følger med i samfundet og finder frem til noget, der kunne være interessant at undersøge. Ideerne til en historie kan også komme fra en borger, der kommer med et tip. En god journalist skal derfor altid have øjne og ører åbne og være klar til at forfølge den næste historie.

Når den gode ide er kommet, handler det om at sætte sig ind i historien og finde ud af, hvad der er det mest interessante. Det kaldes for researchfasen. Her bruger journalisten fx internettet til at søge oplysninger, men læser også artikler og bøger om emnet og taler med kilder, der kan belyse emnet. Efter den grundige research skal journalisten sortere i alle informationerne og beslutte, hvilken vinkel historien skal have.

Interviewet er et af journalistens vigtigste arbejdsredskaber. Det bruges tit i researchfasen, men også når den egentlige historie skal laves. Journalisten finder frem til de kilder, der bedst kan fortælle historien, og interviewer dem som enten erfarings-, parts- eller ekspertkilder. Mange journalister har travlt, så interviewet foregår tit over telefonen, men nogle gange tager de også ud til kilderne. Det gælder specielt, hvis interviewet er til tv.

Når alt materialet og interviewene er samlet sammen, skal journalisten til at skrive historien eller klippe den sammen, hvis det er til radio eller tv. Først planlægger journalisten, hvordan historien skal starte og bygges op. Det afhænger af den vinkel, der er valgt. En af teknikkerne er at bruge nyhedstrekanten eller skrive historien som en reportage. Det afhænger af, hvad det er for en historie, der skal fortælles.

Journalister arbejder næsten altid under tidspres. De skal nå deres deadline, så historien kan nå at komme i avisen eller i nyhederne på tv. Derfor er der altid en redaktionssekretær, der hjælper journalisterne med at få styr på det hele, så deadline bliver overholdt. På internettet er der hele tiden deadline, og derfor har mange webjournalister rygende travlt. Travlheden gør nogle gange, at journalisten ikke altid når at lave en særlig grundig research og tjekke deres historier for fejl.