Sådan måles kriminalitet
Der er forskellige metoder til at belyse, hvor meget kriminalitet der egentlig er i Danmark. Forskerne laver offerundersøgelser, og politiet indsamler antallet af anmeldelser. Men der er også kriminalitet, der aldrig kommer med i statistikkerne. Den ender i de såkaldte mørketal.
Rigspolitiet indsamler tal
Det er Rigspolitiet, der har ansvar for at indsamle tal om kriminalitet. Her indberetter de forskellige politikredse landet over antallet af anmeldte lovovertrædelser. Tallene er fordelt på de forskellige typer af overtrædelser og bygger på politiets rapporter, der bliver lavet, når en borger anmelder en forbrydelse, eller politiet selv har mistanke om en forbrydelse.
Danmarks Statistik samler trådende
Rigspolitiet arbejder også tæt sammen med domstolene, der har overblikket over antallet af domme, som de har foretaget. Alt sammen bliver sendt videre til Danmarks Statistik, der bearbejder og offentliggør tallene. Det er dog slet ikke al kriminalitet, der anmeldes til politiet eller fører til dom. Derfor skal man også se andre steder hen, når man måler kriminalitet.
Offerundersøgelser og tal fra skadestuer
Det gør forskere fx ved at lave offerundersøgelser, hvor en del af befolkningen via spørgeskemaer eller interviews bliver spurgt, om de har været udsat for kriminalitet .Selvom der er mange måder at skaffe viden om kriminalitet på, så er der også mange usikkerheder i tallene. Det skyldes, at mennesker oplever vold og kriminalitet forskelligt.
Man bruger også tallene fra landets skadestuer for at vurdere, hvor meget vold der begås. Det hænger sammen med, at mange opsøger skadestuerne for at få hjælp, når de fx har været indblandet i en voldsepisode, men måske alligevel ikke får anmeldt det.
Fakta
Redskaber til at få overblik over kriminalitet:
- Antal anmeldelser af forskellige typer af overtrædelser.
- Antal sigtelser.
- Antal af ofre.
- Antal afgørelser, hvor domstolene har dømt for en overtrædelse.
Mørketal
Selvom der er forskellige metoder til at måle kriminalitet, så er der stadig mange episoder, der ikke finder vej til statistikkerne. Det kaldes for mørketal – eller den skjulte kriminalitet. Kriminalitet kan være skjult i statistikkerne, fordi den enten ikke bliver anmeldt, eller fordi den ikke bliver anmeldt rigtigt.
En rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser fx, at de såkaldte hate crimes i høj grad bliver en del af mørketallene. Mange tilfælde af vold mellem kærester gemmer sig også bag mørketal. Netop fordi man ikke kender det præcise omfang, er det sværere at gøre noget ved problemet.