Socialliberalisme

Socialliberalismen opstod i 1800-tallet. Den blev især udviklet af filosoffen John Stuart Mill. I Europa var industrialiseringen gået i gang. Derfor havde industrien behov for mange fabriksarbejdere. Mill så, hvordan disse arbejdere og deres familier ofte var meget fattige og levede med druk og helbredsproblemer. Socialliberalismen var en reaktion på denne elendighed. Arbejdere skulle have ret til en ordentlig løn og sygepleje, og børn skulle have ret til uddannelse. 

Socialliberalismen ønsker frihed og rettigheder for den enkelte borger såvel som lige økonomiske muligheder for alle. Socialliberalisterne mener, at social tryghed gennem fx sundhed, undervisning og arbejdsløshedssikring skaber lige muligheder. De mener, at det er staten og politikerne, der har ansvaret for dette. Staten får penge til at udføre disse opgaver, når borgerne betaler skat.

Frihed er vigtigt for socialliberalisterne. På det område ligner socialliberalismen den klassiske liberalisme. Socialliberalisterne mener dog også, at frihed kun gavner, hvis der er gode sociale forhold for borgerne. Det er fx svært at starte en virksomhed og tjene penge, hvis man ikke har tag over hovedet. Borgerne kan heller ikke udnytte deres ytringsfrihed og deltage i den offentlige debat, hvis de ikke har fået undervisning og lært at læse og skrive.

Socialliberalismen ønsker et frit marked, men i modsætning til den klassiske liberalisme er socialliberalisterne ikke imod, at staten griber ind i økonomien. Et eksempel på dette er bankpakkerne under finanskrisen. Her gik staten ind og hjalp de banker, der var ved at gå konkurs. Det gjorde staten for at sikre en sund økonomi fremover og hjælpe alle de borgere, der ellers ville komme i knibe.

I dag lever vi i en velfærdsstat, og vi har mange sociale rettigheder. Det er fx gratis både at gå i skole og at blive behandlet på et hospital. Det er i høj grad socialliberalismens og socialdemokratismens tanker, der har været med til at skabe velfærdsstaten, som vi kender den i dag. Det har også betydet, at flere partier er blevet mere midtersøgende og fører en politik, der indeholder elementer fra socialliberalismen.

Socialliberalismens tanker er stadig meget populære. I Danmark er de fleste politiske partier enige om, at staten skal være socialliberal. Den samme holdning bliver afspejlet hos befolkningen og medierne. Som politiker kan man blive meget upopulær i pressen og hos befolkningen, hvis man fx ønsker nedskæringer på social-, uddannelses- eller sundhedsområdet.