Et politisk parti kan påvirke udviklingen i samfundet ved at få valgt partiets medlemmer ind i Folketinget, kommunalbestyrelser eller regionsråd. De kan også søge at påvirke udviklingen i samfundet uden for de folkevalgte organer, for eksempel ved at partiets medlemmer skriver indlæg i aviserne eller på andre måder forsøger at få partiets synspunkter frem i offentligheden.

Med 1849-grundloven fik Danmark sit første demokratiske parlament, Rigsdagen, der bestod af Folketinget og Landstinget. I starten fandtes der ingen partier. I 1849 forventede man ikke, at folket skulle tilkendegive sin vilje gennem partier, men via enkeltpersoner, der så blev valgt på grund af deres synspunkter og personlige egenskaber.

Medlemmerne i de danske partier er enkeltpersoner, ikke erhvervsorganisationer, fagforeninger eller lignende. Til gengæld prøver hvert enkelt parti at hverve så mange medlemmer som muligt. Man taler derfor også om de danske partier som massepartier.

Bejder, Peter: . København: Alinea, 2003.

Om de danske politiske partier, deres historie og betydning. Fra 14 år.

Munksgaard, Knud: København: Nyt Nordisk Forlag, 2000.

Om det praktiske arbejde i det danske folkestyre med fokus på Folketinget, regeringen og partierne.